
M&A
Practice areaM&A transaktioner er af stor vigtighed for alle typer virksomheder på forskellige stadier, da de, hvis de udføres korrekt, kan drive vækst og innovation, skabe jobs og fremme teknologi og infrastruktur til fordel for alle involverede interessenter, herunder samfundet generelt.
Vi forstår, hvad der er på spil for vores klienter, og vi sætter en ære i at lede dem gennem komplekse processer, mens vi afbalancerer kommercielle interesser med juridisk viden og en proaktiv tilgang til problemløsning. Det kræver omfattende viden og erfaring og et stærkt fokus på teamwork.
Vi har primært fokus på at opbygge langsigtede relationer til vores klienter, så vi sikrer, at vores rådgivning hele tiden er afstemt med deres bedste interesser. Vores dedikerede indsats for at forstå vores klienters unikke behov gør os i stand til at levere løsninger, der driver optimal værdi og succes i hver eneste transaktion.
Vores tidlige fokus på private equity i det danske marked har givet os et unikt netværk, der ikke kun omfatter private equity klienter i Danmark, Skandinavien og i udlandet, men også deres rådgivere, herunder investeringsbanker, finansielle eller økonomiske rådgivere og andre juridiske eksperter. Vi sætter vores netværk højt og har ofte konstateret, at personlige relationer har været afgørende for at få en transaktion til at skride fremad, både i forhold til private equity klienter og i forhold til vores industrielle og strategiske klienter. Vores fremragende team af eksperter, der dækker alle relevante juridiske praksisområder, yder omfattende og skræddersyet rådgivning, der skaber størst mulig værdi for vores klienter. Vores topbedømmelser fra internationale ratingbureauer så som The Legal 500, Chambers og International Financial Law Review bevidner vores høje niveau.
Alle vores medarbejdere er samlet på ét kontor i København, og det gør os i stand til uden problemer at kombinere vores kompetencer og arbejde tæt sammen. Uanset hvilken ekspert, der er brug for til den aktuelle opgave, så sikrer dette, at det bedst egnede team er involveret i ethvert aspekt af en transaktion.
Vores team har stor internationale erfaring, og mange af vores partnere og senioradvokater har studeret og/eller arbejdet i udlandet. Det globale udsyn og vores solide erfaring med grænseoverskridende transaktioner forstærker vores evne til at styre internationale transaktioner effektiv.