Plesner har i en lang årrække arbejdet fokuseret med digitalisering af den finansielle sektor. Vi har opbygget unik viden om de innovative produkter og virksomheder, der i dag kaldes fintech.

Plesners specialister er de førende i landet inden for fintech med dyb erfaring med såvel kommerciel tænkning og forhandling som forholdet til tilsynsmyndigheder som Finanstilsynet og Datatilsynet.

Vores fintech-specialister arbejder særligt nært sammen med vore specialister inden for persondatabeskyttelse og IT/teknologi, som ofte er fokusområder for fintech-virksomheder/-projekter. Når behovet opstår, benytter vi også Plesners øvrige specialistkompetencer herunder vedrørende skat, finansiering, kapitalfremskaffelse, outsourcing, M&A og selskabsret.

Plesner skiller sig dermed ud i markedet ved at kombinere dyb teknisk/forretningsmæssig forståelse med juridiske specialistkompetencer inden for alle relevante juridiske områder - regulatoriske såvel som ikke-regulatoriske. Derved hjælper vi vore klienter til både at komme helt til bunds i, og 360 grader rundt om, alle juridiske og forretningsmæssige problemstillinger.

Den helstøbte rådgivning ydet af Plesners fintech-specialister er også grunden til, at vi løbende bistår alle betydende markedsdeltagere inden for fintech lige fra startups over etablerede finansielle virksomheder til Big Tech, blandt andet med hensyn til:

  • Betalingstjenestelovgivningen, herunder etablering og opnåelse af tilladelse, krav om stærk kundeautentifikation, de nye tredjepartstjenester kontooplysning og betalingsinitiering og kommercialisering af data i lyset af GDPR og de særlige danske regler
  • Robo-advisors og tredjepartsløsninger inden for investeringsområdet
  • Etablering og drift af crowdfunding-/crowdlending-platforme herunder udarbejdelse af standard aftaledokumentation
  • Forbrugerkreditlovgivningen, herunder tilladelse som forbrugslånsvirksomhed og de særlige regler om markedsføring af forbrugerkredit
  • AML/KYC-programmer og relaterede forhold herunder digitalisering af compliance generelt
  • Blockchain-baserede produkter herunder diverse e-wallets
  • Kryptovaluta og andre digitale aktiver

Highlights

Blandt Plesners seneste sager inden for fintech er:

  • Betalingsinstitut - vedrørende omfattende koncerninternt outsourcingarrangement og overholdelse af nye outsourcingregler
  • Coinbase - vedrørende regulering af kryptovalutaer og digitale aktiver
  • Digital "neo-bank" og dets finansielle holdingselskab - vedrørende alle forhold relateret til finansiel compliance
  • Forbrugerkreditgivere - vedrørende særlige danske ÅOP- og markedsføringsrestriktioner
  • Fundbricks - vedrørende etablering af crowdlending-platform
  • Nordea - vedrørende etablering af den nordiske "P27" betalingsinfrastruktur
  • Stor nordisk kortindløser - vedrørende alle forhold relateret til betalingstjenester, herunder krav om stærk kundeautentifikation
  • Teleselskab - vedrørende udrulning af Alipay og WeChatPay i Danmark
  • Tredjeparter - vedrørende opnåelse af tilladelse som kontooplysningstjenester henholdsvis betalingsinitieringstjenester
  • Yourpay - vedrørende opnåelse af tilladelse som betalingsinstitut

Ratings

  • As one of the leading law firms in Denmark, Plesner is able to advise a wide range of clients from startups to more established financial institutions. The firms is well regarded for its expertise in matters of securities law and banking regulation.

    "I have used them for work in the areas of governance. With a banking licence you have to follow the regulations, but that does not always fit a FinTech company. They've been very good. I have looked at different law firms and Plesner was just one of them, but I keep coming back to them because they are so good." (2021)

Vores partnere

Seneste nyt om Bank og Finans

Bank og Finans