I en verden fyldt med muligheder, kan det være svært at vælge, hvilken retning du skal gå. Et job hos Plesner er en blåstempling, der åbner muligheder. Vi tager din udvikling seriøst og hjælper dig og din karriere godt på vej.

Vi er holdspillere

Når du lærer os at kende, vil du mærke, at vi er meget forskellige. Og det er netop vores forskelligheder, der er med til at styrke os som hold.

At vi samarbejder er helt afgørende for, at vi lykkes. Her er ikke plads til spidse albuer og selvdyrkelse. Vi forventer, at alle i Plesner bidrager til, at vi hele tiden bliver dygtigere som hold. Et sådan samarbejde bygger på gensidig tillid. Vi forventer ikke, at du ved alting, men vi forventer, at du spørger, når du er i tvivl – og dørene er altid åbne.

Succesfulde klienter kræver succesfulde medarbejdere

Vi er et af Danmarks førende erhvervsadvokatfirmaer - og vi er alle samlet under samme tag på Amerika Plads i København. Vores klienter omfatter en lang række førende danske og internationale virksom-heder samt private og offentlige organisationer, og vores fornemmeste opgave er at gøre vores klienter succesfulde. Den opgave kan vi kun løfte, hvis vi hele tiden arbejder på at gøre alle medarbejdere succesfulde. Det er medarbejderenes kvalifikationer, der er afgørende for, at vi altid leverer løsninger af exceptionel kvalitet til vores klienter. Derfor investerer vi intensivt i at få de dygtigste medarbejdere med på holdet og skabe et miljø, der understøtter din personlige og faglige udvikling.

Lad os hjælpe dig med at bygge din karriere - både under og efter studiet.

 

Hvilken stilling vil du søge?

Se mere