Nye regler for elnettet vedtaget - den nye prioriteringsmodel

Legal News
Den 1. oktober 2026 vedtog Folketinget lovforslag L 23, der danner grundlag for en ny model for prioritering af kapacitet i elnettet, der får betydning for både nye og igangværende projekter, der søger nettilslutning. L 23 fastlægger lovgrundlaget for modellen. De nærmere regler fremgår af udkast til seks bekendtgørelser, som har været i høring sideløbende med den politiske behandling. De nye regler træder i kraft den 12. oktober 2026.

Det overordnede formål med de nye regler er at sikre en mere hensigtsmæssig og effektiv udnyttelse af kapaciteten i det kollektive elforsyningsnet i en situation, hvor kapaciteten i elnettet er blevet en knap ressource, og efterspørgslen på strøm er stigende.

Tidligere havde tidspunktet for en ansøgning og projektets modenhed stor betydning for behandlingen af nettilslutning, hvor Energinet og netvirksomhederne opererede efter et først-til-mølle-princip. Fremover skal Energinet og netselskaberne prioritere efter, hvad projekterne skal bruge netadgangen til, og hvordan de påvirker nettet.

Den nye prioriteringsmodel

Ansøgninger om nettilslutning placeres i en af fire kategorier:

  • Kategori 1 omfatter beskyttede behov og samfundskritiske funktioner, herunder nye husholdninger, mindre virksomheder med et effekttræk på højst 3 MW og visse offentligt tilgængelige ladestandere til tunge køretøjer.
  • Kategori 2 omfatter projekter, der ikke hører til i de øvrige kategorier, herunder projekter inden for elektrificering og grøn omstilling.
  • Kategori 3 omfatter batterier og andre energilagre samt visse former for lagerkapacitet i samplacerede anlæg.
  • Kategori 4 omfatter datacentre med et væsentligt og vedvarende træk på elnettet.

Kategorierne prioriteres i denne rækkefølge. Et projekt i en lavere kategori kan dog fortsat opnå nettilslutning, hvis det ikke begrænser mulighederne for at imødekomme højere prioriterede behov.

Modellens anvendelse afhænger af det konkrete kapacitetsbehov og projektets eksisterende aftaler. Flere forhold kan få særlig betydning:

  • Kategorierne er ikke en fast kø: Et projekt i kategori 3 eller 4 kan opnå nettilslutning, hvis der er plads til det uden at fortrænge højere prioriterede behov. En mere fleksibel brug af nettet kan få betydning for denne vurdering.
  • Fremtidige behov kan indgå i vurderingen: Ved et muligt afslag til et projekt i kategori 3 eller 4 kan Energinet og netselskaberne også tage hensyn til forventede højere prioriterede behov. Der behøver endnu ikke at være indgivet konkrete ansøgninger om dem.
  • Allerede tildelt kapacitet kan blive prioriteret på ny: Et projekt mister ikke retten til tildelt kapacitet. Hvis det senere ønskes at tage uudnyttet kapacitet i brug, kan ændringen dog blive behandlet som en ny ansøgning ved prioriteringen, hvis den kræver en ny disponering af kapaciteten og ikke allerede er forudsat i nettilslutningsaftalen.

Samfundskritiske funktioner 

Samfundskritiske funktioner er, hvor manglende adgang til elektricitet vil kunne have væsentlige konsekvenser for liv, sundhed, sikkerhed eller centrale samfundsmæssige interesser, herunder f.eks. sundhed, forsvar, vandværker, rensningsanlæg, beredskab og lignende.

Lavere kategoriserede projekter, herunder datacentre, kan løftes op i kategori 1, hvis nettilslutningen: 

  1. har en nær og væsentlig tilknytning til varetagelse af den samfundskritiske funktion, og 
  2. er nødvendig til opretholdelsen af den samfundskritiske funktion. 



 

Energinet og netselskaberne er overladt et vis skøn i forbindelse med vurdering af, om en funktion er samfundskritisk. 

Det er lige nu uafklaret om en status som kritisk infrastruktur under anden lovgivning kvalificerer til at blive placeret i kategori 1. 

Netvenlighed er et nyt, centralt element

For projekter i kategori 2 - 4 vil der foretages en vurdering af, om der er kapacitet i nettet og netvenlighed vil i den forbindelse få betydning. Netvenlighed skal operationaliseres gennem metoder godkendt af Forsyningstilsynet. Den konkrete anvendelse af kriterierne skal ske efter metoder, som netvirksomhederne og Energinet anmelder til og får godkendt af Forsyningstilsynet på samme måde som ved metodegodkendelse af priser og øvrige netvilkår. Energinet og netselskaberne kan i sin vurdering blandt andet lægge vægt på projektets placering og belastningsprofil samt muligheden for at tilpasse forbrug eller produktion til perioder med ledig kapacitet. Det kan også få betydning, om projektet kan acceptere begrænset eller afbrydelig netadgang.

 


 

Mulighed for afslag 

Reglerne giver mulighed for at afslå ansøgninger i kategori 3 og 4, hvis der er kapacitetsbegrænsninger, og projektet ikke kan imødekommes uden at fortrænge højere prioriterede behov. Projekter i kategori 1 og 2 kan ikke afslås efter disse regler alene på grund af kapacitetsmangel, men kan komme til at vente på kapacitet.
 


 

Et afslag på nettilslutning kan indbringes for Forsyningstilsynet. Selve placeringen i en kategori og vurderingen af netvenlighed kan ikke påklages særskilt, men vurderingerne kan indgå i prøvelsen af et afslag.

Plesners kommentarer 

Objektive og ikke-diskriminerende kriterier: Prioriteringen skal ske efter objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier inden for rammerne af EU-retten, både i placeringen i kategorierne og vurderingen af netvenlighed. Vurderingen giver dog Energinet og netselskaberne et skøn, da projekters påvirkning af nettet afhænger af flere forhold, hvorfor det er vigtigt, at kriterierne er klare og forskelsbehandling kan begrundes.

Forsyningstilsynet har bemærket, at kravet om objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår også gælder prioriteringen inden for kategorierne og kriterier som "netvenlighed". Tilsynet vurderer, at rammerne for kategoriseringen af nettilslutninger flere steder er uklare og uspecificerede.

Lovforslagets forhold til EU-retten har været drøftet under behandlingen af L 23. Ministeriet vurderede, at modellen gennemføres inden for rammerne af elmarkedsdirektivet. 

Igangværende projekter: For igangværende projekter får indholdet af evt. eksisterende nettilslutningsaftaler særlig betydning. En indsendt ansøgning giver ikke i sig selv ret til nettilslutning, hvis der endnu ikke er indgået en bindende aftale. En senere ændring i brugen af allerede tildelt kapacitet kan samtidig føre til ventetid for et projekt, som virksomheden har investeret i. 

De nye regler anerkender, at en udskydelse af muligheden for at bruge tildelt kapacitet i særlige tilfælde kan have karakter af ekspropriation. 

Vilkår for nettilslutningen: Prioriteringsmodellen sætter fokus på vilkårene for selve nettilslutningen. For projekter, der kan acceptere begrænset netadgang, kan disse vilkår få betydning for både muligheden for tilslutning og projektets efterfølgende drift.

Første puljebehandling: Større projekter over 3 MW i kategori 2-4 skal behandles i puljer mindst to gange om året. Puljebehandlingen skal sikre et ensartet og tilstrækkeligt oplysningsgrundlag for vurderingen om netadgang. Ifølge ministerens svar under behandlingen af L 23 finder den første puljebehandling efter den nye model sted i efteråret 2026. 

Plesner følger udviklingen af prioriteringsmodellen tæt. Har I spørgsmål til de nye regler, er I velkomne til at kontakte vores team for Energi og Infrastruktur.

Læs L 23 Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om fremme af vedvarende energi