Markedsførings- og forbrugerretten er navnlig i løbet af de seneste år blevet tiltagende kompleks med talrige love og regler mv. og øget fokus på håndhævelse hos bl.a. Forbrugerombudsmanden.
Plesners team for Markedsførings- og Forbrugerret består af personer med erfaring fra bl.a. Forbrugerombudsmanden, Forbrugerklagenævnet, domstolene og industrien, hvilket giver os en unik indsigt i, hvordan sager vil blive håndteret og afgjort af myndighederne samt viden om industriens udfordringer og behov.
Vi har mangeårig erfaring med at yde løsningsbaseret rådgivning til både danske og udenlandske virksomheder i sager med markedsførings- og forbrugerretlige spørgsmål, hvilket både omfatter "compliance"-rådgivning og bistand i forbindelse med konflikter mellem erhvervsdrivende eller med myndigheder. Da sådanne sager ofte også indeholder f.eks. IP-retlige, persondataretlige, IT-retlige eller skatteretlige problemstillinger, er vi i kraft af vores viden og evne til at samarbejde på tværs af huset endvidere i stand til at yde en højt specialiseret og helhedsbaseret rådgivning, der giver svar på alle de spørgsmål, som en forespørgsel om markedsførings- og forbrugerret kan give anledning til.
Vi rådgiver og bistår vores klienter i forbindelse med bl.a.: