Tidligere ansat søgte uberettiget om patent og misbrugte arbejdsgivers erhvervshemmeligheder

Sø- og Handelsretten har netop afgjort en principiel sag, som tager stilling til en række IP-spørgsmål. Dommen præciserer, hvad der kræves, før der er tale om, at en ansat har underrettet om en opfindelse. Dommen tager herudover stilling til, om den ansatte misbruger arbejdsgiverens erhvervshemmeligheder ved at patentansøge, og hvilken betydning det har, hvis arbejdsgiveren senere selv offentliggør erhvervshemmelighederne. Plesner repræsenterede arbejdsgiveren i sagen.

Om arbejdstagerens underretning

En medarbejder gjorde en opfindelse og fratrådte efterfølgende sin stilling og startede sit eget selskab. Selskabet opnåede patenter på baggrund af den information, medarbejderen havde medbragt fra sit tidligere ansættelsesforhold.

Sagen handlede bl.a. om, hvorvidt medarbejderen havde underrettet sin arbejdsgiver om opfindelsen efter lov om arbejdstageres opfindelser § 6.

Sø- og Handelsretten udtalte indledende, at underretningen efter "bestemmelsens ordlyd og formål skal være egnet til at gøre det klart for arbejdsgiveren, at arbejdstageres meddelelse ikke alene angår tekniske og kommercielle forhold, men også er en underretning, som angår spørgsmålet om retten til opfindelser mellem arbejdstageren og arbejdsgiveren." 

Retten skulle tage stilling til, om medarbejderen havde underrettet arbejdsgiveren (i) ved at have udarbejdet en teknisk rapport om opfindelsen, (ii) ved at have holdt en præsentation for en gruppe ansatte hos arbejdsgiveren, hvori opfindelsen blev nævnt, og/eller (iii) som en konsekvens af en kollegas senere registrering af opfindelsen i arbejdsgiverens notifikationssystem.

Sø- og Handelsretten slog fast, at rapporten ikke udgjorde en underretning. Rapporten var en teknisk rapport, som ikke havde haft et andet formål end at kommunikere og lagre teknisk viden i virksomheden med henblik på yderligere tekniske og forretningsmæssige overvejelser. Rapporten havde således ikke til formål at underrette arbejdsgiveren, og det fandtes heller ikke bevist, at den konkret var blevet anvendt sådan.

Præsentationen udgjorde heller ikke en underretning, da den havde et teknisk og forretningsmæssigt formål med hensyn til udvikling og implementering af en teknologi, som opfindelsen udgjorde en underkategori af. Præsentationen var desuden ikke egnet som underretning, da den ikke gjorde det klart for arbejdsgiveren, at der var tale om en underretning, som angik spørgsmålet om retten til en opfindelse.

Dernæst var spørgsmålet om en kollegas senere registrering af opfindelsen i arbejdsgiverens notifikationssystem, kunne udgøre en underretning. Her tillagde Sø- og Handelsretten det betydning, at den tidligere medarbejder ikke blev orienteret om hans kollegas underretning af arbejdsgiveren, ligesom der ikke i øvrigt ikke forelå en aftale eller lignende mellem den tidligere medarbejder og hans kollega, der medførte, at kollegaen kunne underrette arbejdsgiveren på hans vegne. Retten tillagde det også betydning, at på tidspunktet for underretningen havde den tidligere medarbejder allerede uberettiget taget skridt til at søge patent på opfindelsen.

Sø- og Handelsretten afviste således i alle tre tilfælde, at der var sket underretning af arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren kunne derfor kræve opfindelsen overdraget til sig, selvom der var forløbet mere end fire år mellem at medarbejderen havde begået opfindelsen og opfindelsen blev krævet overdraget.

Misbrug af erhvervshemmeligheder

Da medarbejderen fratrådte sin stilling, medbragte han en rapport, hvori han havde beskrevet opfindelsen, til sit nyligt oprettede selskab. Dommen slår fast, at rapporten indeholdt erhvervshemmeligheder, som medarbejderen og dennes selskab uberettiget benyttede til indgivelse af patentansøgninger. 

Medarbejderen og dennes selskab havde argumenteret for, at arbejdsgiverens påstand om misbrug af erhvervshemmeligheder skulle afvises, da arbejdsgiveren selv havde offentliggjort erhvervshemmelig-hederne indeholdt i opfindelsen i forbindelse med, at arbejdsgiveren også ansøgte om patent for opfindelsen på et senere tidspunkt. Dette afviste Sø- og Handelsretten, idet medarbejderens misbrug af selskabets erhvervshemmeligheder skete forud for arbejdsgiverens ansøgning om patent. 

Sø- og Handelsretten konkluderede, at medarbejderen og dennes selskab skulle anerkende ulovligt at have brugt erhvervshemmeligheder samt overføre alle patentansøgninger og overdrage alle patenter opnået på baggrund af opfindelsen til arbejdsgiveren. 

Læs dommen.

Dommen kan ankes. 

Dommen kommer i forlængelse af en anden afgørelse fra Sø- og Handelsrettens om misbrug af forretningshemmeligheder for blot en måned siden, der, så vidt vi ved, var den første afgørelse efter indførelsen af de nye regler (læs "Forretningshemmeligheder misbrug af konkurrent") Plesner har ført begge sager.

Seneste nyt om IP-ret

IP-ret