Østre Landsret opretholder Sonions midlertidige forbud mod Huawei og Sony
Østre Landsret fastslår, at Huawei og Sony krænker Sonions patent- og brugsmodelrettigheder og opretholder de af Sø- og Handelsretten nedlagte midlertidige forbud. Sagen omhandler flere principielle spørgsmål om håndhævelse af patentrettigheder. Sonion blev under sagen bistået af Plesner.
Sagen vedrører beskyttelsen af en række af Sonions patent- og brugsmodelrettigheder vedrørende en særlig vibrationssensor (en knogleforankret VPU), der indgik i en række høretelefoner markedsført af Sony og Huawei.
I 2022 nedlagde Sø- og Handelsretten midlertidige forbud og påbud mod Huawei og Sony. Sagen blev påkæret til Østre Landsret af både Huawei og Sony. Vi henviser til vores insight fra 2022.
Efter sagens behandling ved Sø- og Handelsretten var Sonions europæiske patent, som også var stamansøgning for Sonions brugsmodeller, blevet opretholdt af EPO's Indsigelsesafdeling i ændret form (dvs. patentet var ikke fundet gyldigt i den i Danmark udstedte form). Denne afgørelse var appelleret til EPO's Appelkammer (Technical Board of Appeal).
Hovedspørgsmålene i sagen for Østre Landsret var derfor:
- Om Sonions midlertidige forbud og påbud var ugyldige allerede fordi, at patentet kun var blevet opretholdt i ændret form, og der dermed var sket en ændring af EPO's vurdering af patentet fra Sø- og Handelsrettens påkendelse til Østre Landsrets påkendelse;
- Landsrettens kompetence til at vurdere ændrede patent- og brugsmodelkrav;
- Om Sonions rettigheder var gyldige; og
- Om Sony og Huaweis produkter krænkede Sonions rettigheder, herunder ved teknisk ækvivalens
Landsretten afviste alle indsigelser - Midlertidige forbud stadfæstet
Landsretten udtalte bl.a., at de nedlagte midlertidige forbud og påbud ikke var begrænset til en bestemt version af stridsrettighederne. Herudover anså landsretten sig i stand til at forholde sig til de ændringer, som EPO's Indsigelsesafdeling havde foretaget i patentkravet.
Landsretten udtalte i denne sammenhæng, at henset til hensynet til effektiv retsbeskyttelse, som forbuds- og påbudsinstituttet i retsplejelovens kapitel 40 har til formål at sikre, samt artikel 3 og 9 i Retshåndhævelsesdirektivet, så kunne afgørelsen fra EPO's Indsigelsesafdeling om kun at opretholde patentet i ændret form ikke medføre, at de midlertidige forbud og påbud skulle bortfalde alene af denne grund.
Dette skal formentlig ses i lyset af Østre Landsrets øvrige præmisser, hvor landsretten henviste til, at det er almindeligt, at patenter ændres i indsigelsessager, samt at en patenthaver ikke har mulighed for at ændre eller fremsætte nye påstande i en kære af et nedlagt midlertidigt forbud.
Landsretten fandt derudover, at Sonions rettigheder var gyldige og krænkede.
Sonion fik derudover forhøjet sine tilkendte sagsomkostninger ved Sø- og Handelsretten.
Hvorfor er afgørelsen interessant?
Landsrettens afgørelse er principiel af flere årsager.
Landsretten har bl.a. afklaret, om det er nødvendigt at anføre en specifik registreringsversion af den rettighed som håndhæves, og hvilken retsvirkning det har ikke at anføre en registreringsversion.
Landsretten har endvidere fastslået, at et nedlagt midlertidigt forbud og påbud kan opretholdes, selv om det patent, der danner grundlag for forbuddet, kun er blevet opretholdt i ændret form under en indsigelsessag ved EPO, og det ændrede patent endnu ikke er endeligt udstedt. En opretholdelse i ændret form bestyrker formodningen for gyldighed.
Landsretten har dermed også (indirekte) forholdt sig til ændringer i et patentkrav, og Landsretten har accepteret at kunne vurdere sammenskrivninger af patentkrav og mindre, sproglige ændringer.
