Anmodninger om midlertidige forbud og "passivitets-uret"

En nylig afgørelse fra Sø- og Handelsretten er en påmindelse om, at i sager om midlertidige forbud, skal rettighedshaver være opmærksom på det tikkende passivitets-ur.

I den omtalte sag skulle Sø- og Handelsretten tage stilling til, om Verner Panton A/S kunne få nedlagt midlertidigt forbud mod salg af puder og andet tilbehør, der var kompatibelt med Verner Panton A/S' Panto Chair-stol. 

Retten kom dog ikke med en egentlig bedømmelse af sagens materielle indhold, idet Verner Pantons anmodning om midlertidigt forbud blev afvist som følge af passivitet. 

Sagens parter havde korresponderet siden 2009, herunder om den påståede krænkelse. Retssagen om midlertidigt forbud blev imidlertid først anlagt i oktober 2020. Sø- og Handelsretten fandt på den baggrund, at en anmodning om midlertidigt forbud ikke kunne tages til følge.  

Passivitet kan normalt afbrydes ved en klar indsigelse fra rettighedshaver, idet den påståede krænker da ikke kan indrette sig på at fortsætte sine handlinger. Betingelsen i retsplejelovens § 413, stk. 1, nr. 3 for at opnå et midlertidigt forbud er, at "at partens mulighed for at opnå sin ret vil forspildes, hvis parten henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse", og i den konkrete sag kunne rettighedshaveren ikke løfte sin bevisbyrde for, at den betingelse var opfyldt.

Læs Sø- og Handelsrettens afgørelse

Seneste nyt om IP-ret

IP-ret