Omfattende ændringer af konkurrenceloven

Erhvervsministeriet har den 9. december 2020 fremsat et forslag til ændring af konkurrenceloven. Lovforslaget, der er en implementering af det såkaldte ECN+-direktiv, indebærer en række omfattende og indgribende ændringer af konkurrenceloven, herunder overgang til civile bøder for virksomheder, bødeansvar for simpelt uagtsomme overtrædelser, moderselskabsansvar, hæftelsesansvar for medlemmer af brancheforeninger, mulighed for strukturelle påbud og mulighed for kontrolundersøgelser eller ransagninger i private hjem. Lovforslaget indeholder en række ændringer i forhold til det udkast, der blev sendt i høring tidligere på året.

Baggrund

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sendte den 29. september 2020 et udkast til lovforslaget i høring. Læs Plesners tidligere Insight om dette her.

En række organisationer afgav høringssvar, herunder Danske Advokater, hvis høringssvar Plesner har bidraget til. Læs Danske Advokaters høringssvar her.

De øvrige høringssvar kan læses samlet her.

Erhvervsministeriet har kommenteret høringssvarene samlet i et høringsnotat, der kan læses her.

Det nu fremsatte lovforslag kan læses her.

Indhold

De væsentligste nyskabelser i lovforslaget i forhold til nugældende ret er beskrevet i Plesners Insight om udkastet til lovforslaget her. Det fremsatte lovforslag er overordnet på linje med det udkast, der var genstand for den offentlige høring.

Der er imidlertid foretaget en række ændringer og præciseringer af lovforslaget og bemærkningerne hertil som følge af de modtagne høringssvar, herunder fra Danske Advokater. Det gælder blandt andet følgende: 

  • Foreløbige påbud: Det er præciseret i bemærkningerne, at et strukturelt påbud sjældent vil være anvendeligt som foreløbigt påbud. Det gælder eksempelvis påbud om salg af en hel eller en del af en virksomhed, salg af immaterielle aktiver, opdeling af aktiviteter eller afhændelse af kapitalandele i en anden virksomhed.
  • Fremlæggelse af oplysninger: Det er præciseret i bemærkningerne, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) ikke kan kræve oplysninger fra en virksomhed, hvis det vil kræve uforholdsmæssigt store omkostninger eller urimeligt besvær at fremskaffe oplysningerne. Endvidere er det præciseret, at KFST også kan kræve oplysninger af offentlige myndigheder.
  • Kontrolundersøgelser i private hjem: Der er indsat en ny bestemmelse, hvorefter undersøgelser i private hjem skal foretages som ransagninger efter retsplejelovens regler af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), hvis der er rimelig grund til mistanke mod den person, hvis hjem bliver undersøgt. KFST vil være til stede under ransagningen. Kun hvis der ikke er rimelig grund til mistanke mod den pågældende, kan KFST foretage en kontrolundersøgelse alene.
  • Forbuddet mod selvinkriminering: Det er angivet i bemærkningerne, at en fysisk person, der er under konkret mistanke for (groft uagtsom eller forsætlig) medvirken til en virksomheds overtrædelse af konkurrencereglerne, ikke har pligt til at svare på spørgsmål, herunder om virksomhedens forhold.
  • Maximum for tvangsbøder: Der er i bemærkningerne indført et maksimum for tvangsbøder på 5 % af virksomhedens daglige samlede globale (koncern)omsætning. Det svarer til, hvad der gælder for tvangsbøder pålagt af EU-Kommissionen.
  • Den 10-årige absolutte forældelsesfrist: Det er præciseret i bemærkningerne, at den 10-årige, absolutte forældelsesfrist ikke afbrydes af, at der foretages efterforskningsskridt. Hvis der ikke inden 10 år fra den dag, hvor overtrædelsen eller undladelsen er ophørt, er pålagt en bøde, kan virksomheden ikke længere pålægges bøde, uanset en eventuel afbrydelse af den 5-årige forældelsesfrist.

På en række punkter er lovforslaget imidlertid uændret eller ændret på en måde, der giver anledning til samme usikkerheder som det tidligere udkast. Det gælder blandt andet følgende:

  • Ansvar for koncernforbundne selskabers overtrædelser: Erhvervsministeriet har fastholdt en formulering af bestemmelsen om ansvar for koncernforbundne selskabers overtrædelser af konkurrencereglerne, der ikke kun gør det muligt, at et moderselskab kan holdes ansvarligt for et datterselskabs overtrædelse af konkurrencereglerne, men også kan forstås således, at eksempelvis et datterselskab kan holdes ansvarligt for et moderselskabs overtrædelse af konkurrencereglerne. Erhvervsministeriet har i høringsnotatet anerkendt, at der ikke foreligger praksis fra EU-domstolen om datterselskabers ansvar for moderselskabers overtrædelser af konkurrencereglerne, men dette er ikke gengivet i bemærkningerne til lovforslaget. Bemærkningerne angiver heller ikke udtrykkeligt, at den relevante bestemmelse (aktuelt) kun giver mulighed for at holde moderselskaber ansvarlige for datterselskabers overtrædelser af konkurrencereglerne. 
  • Fremlæggelse af oplysninger: Erhvervsministeriet har slettet bemærkningen om, at et datterselskab, der modtager en anmodning om oplysninger, kan være forpligtet til at indhente oplysninger fra et moderselskab i udlandet. Der er imidlertid indsat nogle bemærkninger om, at virksomheder som følge af det EU-retlige virksomhedsbegreb skulle være forpligtet til at indhente oplysninger hos andre virksomheder i koncernen. Det fremgår ikke, hvorvidt Erhvervsministeriet er af den opfattelse, at det indebærer, at et datterselskab kan blive forpligtet til at indhente oplysninger fra et moderselskab i udlandet.
  • Afbrydelse af forældelse: Erhvervsministeriet fastholder, at forældelsesfristen afbrydes over for alle deltagere i en overtrædelse, hvis KFST eller anden myndighed i EU indleder en undersøgelse mod blot én af deltagerne, uanset om de andre deltagere er blevet informeret herom. Ministeriet har afvist et forslag fra Danske Advokater om, at de øvrige deltagere så vidt muligt skal underrettes om, at der er indledt en undersøgelse.

Vedtagelse og ikrafttræden

Lovforslaget er nu sendt til behandling i Folketinget. Behandlingen kan følges på Folketingets hjemmeside her.

Ifølge lovforslaget vil ændringerne træde i kraft den 4. februar 2021. Dog skal konkurrencesager, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen inden da har udsendt klagepunktsmeddelelse, eller hvor SØIK har rejst sigtelse, fortsat behandles efter de nugældende regler.

Plesner bemærker

Lovændringerne vil gøre det nemmere for konkurrencemyndighederne at opdage og sanktionere overtrædelser af konkurrencereglerne. Derudover vil det øge risikoen for, at virksomheder kan blive pålagt bøder for overtrædelser begået af datterselskaber.

Lovændringerne er derfor en god anledning for virksomheder til at gennemgå deres og deres datterselskabers compliance-programmer for at sikre sig mod overtrædelser af konkurrencereglerne. 

Seneste nyt om EU- og Konkurrenceret / Offentlige Indkøb

EU- og Konkurrenceret