Offentlig kontrakt eller rammeaftale?

Klagenævnet for Udbud har i en kendelse af 7. oktober 2020 fundet, at en seksårig kontrakt om indsamling af kildesorteret dagrenovation ikke havde karakter af en rammeaftale, selvom omfanget af leverandørens ydelser ville afhænge af borgernes valg. Ordregiver havde derfor ikke handlet i strid med udbudsreglerne ved udbuddet af kontrakten som en offentlig kontrakt. Om der er tale om en offentligt kontrakt eller rammeaftale har væsentlig betydning for den tilladte varighed. En rammeaftale må således maksimalt have en varighed på fire år, mens der ikke gælder tilsvarende krav til varigheden af en offentlig kontrakt. 

Kort om sagen

Hedensted Kommune ("Kommunen") iværksatte den 11. maj 2020 et offentligt udbud efter udbudsloven af en kontrakt om indsamling af kildesorteret dagrenovation. Kontrakten havde en varighed på seks år med option på forlængelse i op til yderligere to år.

Det var i udbudsbetingelserne angivet, at den udbudte opgaves omfang var baseret på Kommunens skøn og data fra foregående kontraktperiode, men at det var forbundet med en række usikkerhedsmomenter. Der kunne således ske ændringer i antallet af leveringssteder og -adresser og beholdersammensætninger, f.eks. som følge af ændringer i kommunens befolkningstal og borgernes prioriteringer.

Ved udløbet af fristen for afgivelse af tilbud havde Kommunen modtaget tilbud fra bl.a. Remondis A/S ("Remondis") og Meldgaard Miljø A/S ("Meldgaard"). Ved tildelingsbeslutning af 27. august 2020 meddelte Kommunen, at den havde besluttet at tildele kontrakten til Meldgaard.

Remondis indbragte herefter en klage til Klagenævnet for Udbud. Remondis nedlagde påstand om, at den udbudte kontrakt havde karakter af en rammeaftale som defineret i udbudslovens § 24, stk. 1, nr. 30, og at Kommunen derfor ved at have udbudt den som en kontrakt med en varighed på seks år med option på forlængelse i op til yderligere to år havde handlet i strid med udbudslovens § 2 og udbudslovens § 95, stk. 2, hvorefter en rammeaftale maksimalt må have en varighed på fire år.

Remondis henviste som begrundelse herfor bl.a. til den usikkerhed, som var forbundet med opgavens omfang, og at leverandøren følgelig ikke var garanteret en mindsteomsætning i kontraktperioden.

Klagenævnet for Udbuds kendelse

Klagenævnet for Udbud tog ikke Remondis' påstand til følge og fandt således, at den udbudte kontrakt om indsamling af kildesorteret dagrenovation ikke havde karakter af en rammeaftale, men en offentlig kontrakt som angivet af ordregiver i udbudsmaterialet.

Klagenævnet henviste til definitionen af henholdsvis en offentlig kontrakt og en rammeaftale. En offentlig kontrakt er i henhold til udbudslovens § 24, stk. 1, nr. 24, en gensidigt bebyrdende kontrakt, som indgås mellem en eller flere økonomiske aktører og en eller flere ordregivende myndigheder, og som vedrører udførelsen af et bygge- og anlægsarbejde eller leveringen af varer eller tjenesteydelser. Som angivet i forarbejderne til bestemmelsen, betyder dette, at der skal være tale om en kontrakt, "hvor parterne forpligter sig til at gengælde ydelse mod ydelse".

En rammeaftale er omvendt i henhold til udbudslovens § 24, stk. 1, nr. 30, en aftale, der indgås mellem en eller flere økonomiske aktører og en eller flere ordregivende myndigheder, og som fastsætter vilkårene for kontrakter, der vil blive tildelt i løbet af en nærmere fastsat periode, navnlig med hensyn til pris og påtænkte mængder.

I forhold til den omhandlede kontrakt om kildesorteret dagrenovation bemærkede Klagenævnet, at det af udbudsmaterialet fremgik, at den valgte leverandør i kontraktperioden skulle stå for indsamling af den kildesorterede dagsrenovation, som kommunens borgere, institutioner m.fl. ikke selv ville aflevere til genbrug. Leverandøren havde således sikkerhed for i kontraktperioden at skulle foretage indsamling af dagrenovation i det angivne omfang og til de enhedspriser, som leverandøren havde angivet i sit tilbud. Klagenævnet fandt på baggrund heraf, at der var tale om en gensidigt bebyrdende kontrakt som nævnt i udbudslovens § 24, stk. 1, nr. 24.

Klagenævnet bemærkede herefter, at det forhold, at omfanget og indholdet af leverandørens ydelse i kontraktperioden og dermed også vederlaget ville afhænge af og variere med borgernes valg i forhold til antal tømninger, beholdere mv., og de ændringer, som ny regulering på affaldsområdet kunne indebære, ikke medførte, at der ved sådanne ændringer blev tildelt (nye) kontrakter som nævnt i udbudslovens § 24, stk. 1, nr. 30. Kommunen havde derfor ikke handlet i strid med udbudsreglerne ved udbuddet af kontrakten som en offentlig kontrakt.

Plesners bemærkninger

Kendelsen er interessant i forhold til, hvornår der er tale om en offentlig kontrakt, og hvornår der er tale om en rammeaftale.

Om der er tale om en offentlig kontrakt eller rammeaftale har blandt andet væsentlig betydning for den tilladte varighed. En rammeaftale må således maksimalt have en varighed på fire år, mens der ikke gælder tilsvarende krav til varigheden af en offentlig kontrakt.

Kendelsen viser, at det forhold, at der kan ske ændringer i omfanget og indholdet af leverandørens ydelser, som det var tilfældet i ovennævnte sag, ikke i sig selv indebærer, at der er tale om en rammeaftale, når der ikke herved tildeles nye kontrakter på baggrund af rammeaftalen.

Seneste nyt om EU- og Konkurrenceret / Offentlige Indkøb

EU- og Konkurrenceret