Financial Services
Practice areaDen finansielle regulering er løbende blevet mere og mere kompleks og omfattende. Det regulatoriske landskab er under konstant forandring, og der er intet, der tyder på, at den trend stopper foreløbigt. Risiciene ved at drive reguleret virksomhed er som følge heraf blevet mere komplekse og vanskelige at mitigere. Manglende compliance kan medføre både omdømmetab og myndighedsreaktioner.
Baseret på højt specialiseret viden opbygget gennem mange år hjælper vi vores klienter med at manøvrere sikkert gennem dette evigt foranderlige regulatoriske landskab.
Vi bistår med løbende rådgivning om compliance-mæssige spørgsmål, herunder om grænserne for reguleret og ureguleret virksomhed, ansøgningsprocesser og myndighedskommunikation såvel som tilsynssager på en række forskellige områder.
Vi arbejder tæt sammen med vores klienter for at forstå deres strategiske mål og opnå disse ved skræddersyede og holdbare løsninger, hvor vi ikke kun har for øje at overholde loven, men også at minimere risiciene for omdømmetab samt at sikre en stabil drift under den gældende regulering.
Vi bistår alle typer af finansielle virksomheder og har været involveret i en lang række af de mest komplekse virksomheds- og samfundskritiske og betydningsfulde sager gennem årene.