Project Manager med flair for struktur, der brænder for at sikre den bedste klientoplevelse

Har du en akademisk baggrund fra f.eks. CBS, KU, ITU eller DTU? Får du energi af at skabe struktur og organisere store projekter med mange dokumenter og data? Og vil du gerne spille en central rolle i den løbende optimering og forbedring af processer med det formål at levere det bedste produkt, og den bedste oplevelse, til klienten?

Om stillingen
Du bliver en del af Project Team, der står i spidsen for arbejdet i Plesner med at effektivisere processer og forbedre arbejdsgange med klienten i centrum. Teamet består af fuldtidsansatte og studerende, som arbejder side om side med juristerne og husets IT Project Managers. Du vil blive en del af et energisk team med engagerede medarbejdere, som arbejder tæt sammen og står sammen om at løse opgaverne.

Project Team vokser, og det betyder, at du vil tage del i en ambitiøs udviklingsrejse, hvor du løbende vil være med til at forme teamets bidrag. Teamet består i dag af medarbejdere med en akademisk baggrund fra CBS, KU, SDU, ITU og DTU, og alle i teamet har det til fælles, at de brænder for at skabe forbedringer for klienterne og for resten af Plesner. Det gøres ved hjælp af viden og erfaringer inden for bl.a. projektledelse, procesoptimering, innovation og teknologi - og i vores hus er der ikke langt fra idé til beslutning.

Project Team er repræsenteret i en række af Plesners teams og udvider nu til Tax samt EU & Competition, der arbejder med nogle af de største og mest komplekse sager inden for skatteret samt EU- og konkurrenceret.

Vi rådgiver danske og udenlandske virksomheder om komplekse transaktioner, hvor vigtige aktiver er i spil, og repræsenterer virksomheder i principielle myndigheds- og retssager om bl.a. transfer pricing, beneficial ownership, moms og afgifter, påstået misbrug af skattereglerne, karteller og misbrug af dominerende stilling, erstatningskrav relateret til konkurrenceretlige overtrædelser og rådgiveransvar samt fusionsanmeldelser.

I rollen vil du blive tilknyttet teamet indenfor Tax eller Competition. Du vil få en vigtig projektstyringsrolle på de juridiske sager, hvor du i tæt samarbejde med resten af holdet på sagen, f.eks. vil udvikle og holde styr på projektplaner, følge op på de aftalte aktiviteter, og koordinere med klienter. Herudover vil du hjælpe med indsamling, strukturering og håndtering af store dokumentmængder samt udføre andre opgaver i relation til den enkelte sag. Du vil løbende identificere og implementere forbedringsmuligheder, som vil bidrage til at højne teamets arbejdsgange samt klientoplevelsen. Med udgangspunkt i dine styrker og kompetencer vil du være med til selv at præge rollen og dens indhold.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en videregående uddannelse som cand.merc., cand.it, cand.mag., cand.polyt. eller en anden relevant akademisk baggrund. Herudover forestiller vi os, at du har 1-5 års fuldtidserhvervserfaring. Vi sørger for, at din rolle, titel og ansvarsområder afspejler din erfaring. I løbet af interviewprocessen vurderes det, hvilket niveau du indplaceres på.

Du har et stort drive, er en team player og klar til at lære. Din læringskurve vil være stejl, for der vil være mange emner, som du med stor sandsynlighed ikke har hørt om før - og dét er lige præcis, som det skal være. Vi skal nemlig nok sørge for at klæde dig godt på fagligt og tage dig gennem et lærerigt introduktionsprogram, hvor du tilknyttes en 'buddy'. Du vil også blive undervist i de projektmetoder, som Project Team anvender.

Du er struktureret og detaljeorienteret, og det giver dig energi at organisere og koordinere komplekse opgaver. Du er god til at spotte muligheder, og du har en pragmatisk tilgang til opgaveløsningen. Du har flair for at arbejde med Microsoft Office-pakken (Word, Excel, PowerPoint), og måske har du erfaring med at arbejde med projektstyring og dokumenthåndtering i forskellige systemer.

Samarbejdet i vores team, og med huset i øvrigt, er omdrejningspunktet for alt, hvad vi laver. Vi prioriterer et godt socialt sammenhold i teamet, og det er derfor vigtigt, at du er imødekommende, får energi af at være en del af et team og sætter pris på godt kollegaskab. Som alle andre hos Plesner sætter du standarden højt, og du trives og bevarer overblikket i et ambitiøst miljø med krævende klienter, hvor tingene går stærkt. Herudover kommunikerer du klart på dansk og engelsk i tale og på skrift.

Du kan forvente
Et spændende job i et travlt, inspirerende og internationalt arbejdsmiljø med mange berøringsflader i huset. Du kommer til at arbejde sammen med de dygtigste kollegaer i branchen, som alle er med til at sikre dig en stærk både personlig og faglig udvikling. Se mere om, hvordan det er at være ansat i Plesner på www.plesner.com/karriere/plesner-people.

Vil du vide mere om os og jobbet, kan du kontakte Head of Project Team Line Lolk Thomsen på lltn@plesner.com
 / +4533121133 eller HR manager Marlene Tang på mta@plesner.com / +4533121133.

Mere om Plesner