Er du vores nye advokatfuldmægtig inden for M&A og kapitalmarkedsret?

Vi søger
Advokatfuldmægtige til M&A og kapitalmarkedsret. Har du en særlig interesse for at arbejde med nogle af de største og mest komplekse transaktioner, spændende investeringer og børsnoteringer i Danmark og cross-border, så leder vi efter dig.

Om stillingen
Vi rådgiver om alle former for virksomhedsoverdragelser med fokus på købs- og salgsprocesser, investeringer, joint ventures, fusioner, spaltninger og omstruktureringer, og vi repræsenterer et bredt felt af både danske og udenlandske klienter; private equity fonde, founders, strategiske investorer og virksomheder og mange andre.

Inden for kapitalmarkedstransaktioner og børsret rådgiver vi om noteringer og udstedelser på Nasdaq Copenhagen eller andre danske og udenlandske regulerede markeder, f.eks. New York Stock Exchange, London Stock Exchange, Luxembourg Stock Exchange, Nasdaq Stockholm og First North Stockholm.

Som rådgivere gør vi en dyd ud af at forstå vores klienters forretning for at levere rådgivning, der er både juridisk og kommercielt værdiskabende.

Vi arbejder altid i teams, og du vil derfor komme til at arbejde tæt sammen med kollegaer i afdelingen, med specialister i andre afdelinger og med klientens øvrige rådgivere. Dette samarbejde er med til at sikre din faglige og personlige udvikling i en humørfyldt atmosfære i et travlt miljø.

Vi lægger stor vægt på at sikre, at du som fuldmægtig udvikler dig i takt med opgaverne, og dine opgaver vil derfor afspejle dine juridiske kompetencer, og kompleksiteten i opgaverne vil øges i takt med, at dine kompetencer udvikles og du får mere erfaring. Du vil blive tilknyttet en vejleder, som sammen med dig sikrer, at du er på rette vej.

Kort sagt kan du forvente et spændende job i et inspirerende og udfordrende arbejdsmiljø, hvor du kommer til at arbejde sammen med nogle af de dygtigste kollegaer i branchen.

Om dig
Du har et højt fagligt niveau og motiveres af at skabe de bedste løsninger sammen med dine kolleger. Du er ansvarsbevidst og grundig, og du er villig til at lære. Du arbejder struktureret og er god til at arbejde sammen med andre. Du kommunikerer klart og tydeligt såvel skriftligt som mundtligt på både dansk og engelsk. Herudover besidder du en interesse for M&A og/eller kapitalmarkedsret.

Samarbejde og det sociale sammenhold i vores team er omdrejningspunktet for alt, hvad vi laver. Det er derfor vigtigt, at dine juridiske kompetencer er kombineret med, at du er imødekommende, får energi af at være en del af et team, og at du sætter pris på godt kollegaskab.

Se mere om, hvordan det er at være ansat i Plesner på www.plesner.com/karriere/plesner-people

Din ansøgning
Vil du vide mere om os og jobbet, er du meget velkommen til at kontakte advokat, director Thomas Pitzner-Jørgensen eller HR-manager Susanne Warnick Ravn på telefon 33 12 11 33.

Din ansøgning sender du hurtigst muligt sammen med relevante bilag. Vi indkalder løbende til samtaler, indtil vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Mere om Plesner