NH Hotel Group indgår lejeaftale med ATP Ejendomme

Plesner har bistået NH Hotel Group i forbindelse med forhandling og indgåelse af en hotellejeaftale vedrørende ejendommen beliggende Strandgade 7 i København, kaldet Ørkenfortet, ejet af ATP Ejendomme.

ATP Ejendomme er i færd med en større ombygning af Ørkenfortet, som forvandler det tidligere hovedsæde for Nordea til et 5-stjernet hotel under brandet NH Collection, som drives af NH Hotel Group. Hotellet vil efter ombygningen rumme i alt 394 værelser, restaurant, bar mv. fordelt på i alt ca. 33.000 m2, og hotellet bliver det første hotel, som NH Hotel Group åbner på det danske marked.

NH Hotel Group er med sine mere end 350 hoteller i 28 lande blandt de 25 største hotelkæder på verdensplan.

Plesners team på sagen bestod af Lasse Stjernholm Detlevsen og Kiran Søndergaard Khinchi.

Seneste nyt om Commercial Real Estate

Commercial Real Estate