Europa Capital og Keystone sælger nybygget boligejendom

Ejendomsinvestorerne Europa Capital og Keystone har netop solgt en stor nybygget boligejendom i Valby til den tyske ejendomsinvestor Patrizia. Plesner har rådgivet Europa Capital og Keystone i forbindelse med transaktionen.

Den engelske ejendomsinvestor Europa Capital og Keystone Investment Management A/S fra Danmark har i fællesskab ejet en nybygget 12.600 kvm boligejendom i det tidligere industriområde Valby Maskinfabrik i Storkøbenhavn.

Ejendommen, der er fuldt udlejet, ligger i en ny attraktiv bydel og har 127 lejligheder og 6 kommercielle lejemål. Patrizia købte også sidste år en ejendomsportefølje i Valby af Europa Capital og Keystone.

Vi ønsker Europa Capital, Keystone og Patrizia tillykke med transaktionen og vil gerne takke Kromann Reumert, RED Property Advisers og de øvrige rådgivere på transaktionen for et godt samarbejde.

Seneste nyt om Commercial Real Estate

Commercial Real Estate