Niam køber 461 boliger i Aalborg
26. januar 2016
Ejendomsfonden Niam har i to handler købt i alt 461 boliger i Aalborg. De to ejendomsporteføljer er erhvervet fra Sveafastigheter Fund III og North Property Asset Management. Plesner har bistået Niam med begge transaktioner.
De to ejendomsporteføljer består af 42 lejligheder på havnefronten i Aalborg og 419 boliger i ”DaVinci Parken” i området syd for Aalborg centrum. De 42 boliger på havnefronten har et samlet boligareal på ca. 4.000 kvadratmeter, og de 419 boliger i "DaVinci Parken" har et samlet areal på 42.500 kvadratmeter.
Der er i forbindelse med købet indgået aftale med ejendomsadministrationsselskabet DEAS om fortsat forvaltning af den samlede ejendomsportefølje.
Niam har fulgt ejendomsmarkedet i Aalborg tæt gennem længere tid og vil være klar til yderligere investeringer i området.
Læs mere i pressemeddelelsen fra Niam