Skønsrapport kritiserer implementeringen af Digital Tinglysning

Skønsrapporten til brug for gruppesøgsmålet rejst af Danske Boligadvokater (Gruppesøgsmål.nu) mod Domstolsstyrelsen er nu blevet offentliggjort. Gruppesøgsmålet er rejst på vegne af de mange private bolighandlende, der blev påført merudgifter som følge af lange ekspeditionstider hos Tinglysningsretten i forbindelse med implementeringen af den digitale tinglysning.

I forbindelse med indførelsen af det digitale tinglysningssystem i 2009 opstod der en række problemer ved tinglysning af bolighandler, herunder tekniske problemer, manglende og fejlbehæftede vejledninger samt lange svartider hos Tinglysningsretten.

Det er anslået, at over 40.000 bolighandlende blev påført merudgifter som følge af de lange svartider efter overgangen til det nye tinglysningssystem, og heraf har over 800 tilmeldt sig gruppesøgsmålet mod Domstolsstyrelsen.

Skønsrapportens konklusioner

Skønsrapportens overordnede konklusion er klar: Det kunne ved tilrettelæggelsen og implementeringen af det digitale tinglysningssystem forudses, at der ville opstå problemer på en række områder. Ifølge skønsmanden kunne der have været truffet en række foranstaltninger, som ville have hindret disse problemer i at opstå eller have afbødet de væsentligste negative virkninger af disse.

I forbindelse med sine konklusioner henviser skønsmanden til, at flere af disse problemer rent faktisk var forudset, men at der af forskellige årsager ikke blev handlet på dem i et sådant omfang, at de mulige negative konsekvenser blev elimineret eller formindsket.

I forhold til spørgsmålet om foranstaltninger, der ville have hindret problemer i forbindelse med implementeringen, henviser skønsmanden til, at der blev fravalgt en række foranstaltninger, som sædvanligvis ville være blevet iværksat ud fra en forretningsmæssig vurdering, når den pågældende risiko for problemer indregnes.

I forlængelse heraf konkluderes det, at en trinvis implementering af det digitale tinglysningssystem ville have afbødet de problemer, der opstod i forbindelse med indførelsen af den digitale tinglysning. Der henvises til, at en successiv implementering ville have begrænset skadevirkningerne, idet der ville være vundet tid til at konstatere, analysere og rette fejl i den løbende proces, efterhånden som implementeringen blev indfaset.

Udskydelse af forældelsesfrist

Umiddelbart forud for skønsrapportens færdiggørelse besluttede Justitsministeriet med tilslutning fra Finansudvalget, at Domstolsstyrelsen ikke vil påberåbe sig, at et erstatningskrav, som rejses inden den 31. december 2018, er forældet - eller skulle have været fremsat tidligere. Derfor har både private borgere og erhvervsvirksomheder fortsat mulighed for at rejse krav mod Domstolsstyrelsen.

Baggrunden for skønsrapporten

Ved et retsmøde i november 2015  udpegede Østre Landsret Klaus Kvorning Hansen, der er vicedirektør i Koncern-it på Københavns Universitet, som skønsmand i sagen.

Kvorning Hansen fik til opgave at udarbejde en skønsrapport, der bl.a. skulle klarlægge, om det kunne være forudset, at der ville opstå problemer i forbindelse med implementeringen af det digitale tinglysningssystem, i hvilket omfang der kunne være truffet foranstaltninger, der havde reduceret, hindret eller fjernet risikoen for problemer ved implementeringen, samt hvilke foranstaltninger der i givet fald kunne være truffet.

Konsekvens for klienter

  • Skønsrapportens overordnede konklusioner er, at det ved tilrettelæggelsen og implementeringen af det digitale tinglysningssystem kunne forudses, at der ville opstå problemer på en række områder, og at der kunne have været truffet foranstaltninger, som ville have hindret disse problemer i at opstå eller have afbødet de væsentligste negative virkninger af dem.
  • Virksomheder har mulighed for inden den 31. december 2018 at rejse et erstatningskrav over for Domstolsstyrelsen som følge af forsinkelser opstået i forbindelse med idriftsættelsen af det digitale tinglysningssystem, uden at kravet vil være forældet eller bortfaldet som følge af, at kravet skulle have været fremsat på et tidligere tidspunkt. 

Har din virksomhed lidt tab som følge af forsinkelser opstået i forbindelse med idriftsættelsen af det digitale tinglysningssystem, er du velkommen til at kontakte advokat, partner Peer Meisner eller advokat Luise Christensen.

Læs også "Digital Tinglysning - stadig muligt med erstatningskrav"

Seneste nyt om Commercial Real Estate

Commercial Real Estate