EU-retten ikke til hinder for aldersgraduerede pensionsordninger
Aldersgraduerede pensionsordninger er i overensstemmelse med EU-retten. Det fastslog EU-Domstolen ved dom af 26. september 2013.
Sagen drejede sig om en arbejdsgiver, der havde en arbejdsmarkedspensionsordning, som var obligatorisk for alle ansatte. Medarbejderne betalte selv en tredjedel af pensionsbidraget, mens arbejdsgiveren betalte to tredjedele. Bidragene blev fastsat som en del af grundlønnen og blev gradueret alt efter, hvilken af tre aldersklasser medarbejderne faldt ind under.
Aldersklasserne var (i) under 35 år, (ii) 35-44 år og (iii) over 45 år, og gradueringen fastsatte bidragene som henholdsvis 3% for medarbejderen og 6% for virksomheden, 4% for medarbejderen og 8% for virksomheden og 5% for medarbejderen og 10% for virksomheden.
En 29-årig medarbejder mente, at den aldersgraduerede ordning var udtryk for forskelsbehandling på grund af alder og havde derfor anlagt sag ved de danske domstole. I forbindelse med sagen valgte Vestre Landsret at stille EU-Domstolen et præjudicielt spørgsmål.
EU-Domstolen fastslog indledningsvis, at den aldersgraduerede pensionsordning er udtryk for forskelsbehandling på grund af alder.
EU-Domstolen skulle derefter først og fremmest tage stilling til, om forskelsbehandling faldt ind under undtagelsesbestemmelsen i beskæftigelsesdirektivets artikel 6, stk. 2, som fastslår, at forbuddet mod aldersdiskrimination ikke må være til hinder for fastsættelse af aldersgrænser for adgang til erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger for så vidt dette ikke medfører forskelsbehandling på grund af køn.
I modsætning til Generaladvokaten fandt EU-Domstolen dog ikke, at den aldersgraduerede pensionsordning var omfattet af undtagelsesbestemmelsen, idet den ikke som sådan fastsatte nogen aldersgrænse for adgang til pensionsydelsen. Generaladvokatens forslag til afgørelse er tidligere omtalt i vores nyhedsbrev fra februar 2013.
EU-Domstolen valgte derefter at tage stilling til, om forskelsbehandlingen faldt ind under undtagelsesbestemmelsen i beskæftigelsesdirektivets artikel 6, stk. 1, som fastslår, at staten kan tillade aldersdiskrimination, hvis det er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål, og hvis det valgte middel er hensigtsmæssigt og nødvendigt.
EU-Domstolen fandt, at de formål, der lå bag de aldersgraduerede pensionsbidrag i den ?konkrete sag, som udgangspunkt ?kunne anses for legitime.
EU-Domstolen fastslog derefter, at princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder måtte fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at en arbejdsgiver, som en del af lønnen kan betale aldersgraduerede pensionsbidrag, forudsat at den heraf følgende ulige behandling på grund af alder er hensigtsmæssig og nødvendig for at opfylde et legitimt formål. EU-?Domstolen præciserede i den forbindelse, at det tilkom Vestre Landsret at efterprøve, om aldersgradueringen af pensionsbidragene i det konkrete tilfælde var hensigtsmæssig og nødvendig.
?Dommen viser, at arbejdsgivere kan aldersgraduere bidrag til en erhvervstilknyttet pensionsordning som en del af lønnen, uden at dette udgør ulovlig forskelsbehandling på grund af alder.
Sagen skal nu tilbage til Vestre Landsret, der skal tage stilling til, om aldersgradueringen af pensionsbidragene i det konkrete tilfælde var hensigtsmæssig og nødvendig.