Udvalgte danske nyheder fra 2. halvår 2012
I dette nyhedsbrev har vi samlet de mest interessante og betydningsfulde nyheder fra andet halvår 2012.
Sø- og Handelsretten
Nykredits tilsagn om nedsættelse af administrationsbidrag var ikke tidsubegrænset
I en dom af 6. december 2012 har Sø- og Handelsretten fundet, at Nykredits tilsagn fra fusionen med Totalkredit om at nedsætte sit administrationsbidrag ikke var tidsubegrænset. Sø- og Handelsretten omgør dermed de tidligere afgørelser fra Konkurrencerådet og Konkurrenceankenævnet i samme sag.
Nykredit Realkredit A/S ("Nykredit") fusionerede med Totalkredit A/S ("Totalkredit") i 2003. Fusionen blev godkendt af Konkurrencerådet ("KR") den 14. oktober 2003. I forbindelse med godkendelsen afgav Nykredit en række tilsagn, herunder et tilsagn om at nedsætte sit administrationsbidrag til 0,5%.
Den 23. februar 2010 varslede Nykredit i en pressemeddelelse, at administrationsbidraget ville blive forhøjet. Ved en afgørelse af 23. juni 2010 vurderede KR dog, at dette ville udgøre en overtrædelse af ovennævnte tilsagn, og påbød derfor Nykredit ikke at forhøje administrationsbidraget. I afgørelsen fandt KR, at tilsagnet var tidsubegrænset, da der ikke var fastsat nogen tidsbegrænsning i selve ordlyden af tilsagnet, og da en sådan heller ikke kunne udledes af omstændighederne omkring afgivelsen af tilsagnet eller af almindelige principper for fortolkning af aftaler.
KR's afgørelse blev efterfølgende stadfæstet af Konkurrenceankenævnet ("KAN") i en kendelse af 2. december 2010. I kendelsen udtalte KAN, at adfærdsmæssige tilsagn som udgangspunkt er tidsubegrænsede, hvis ikke det modsatte tydeligt fremgår af tilsagnet eller omstændighederne i øvrigt, og at tilsagnet henset til fusionens størrelse heller ikke kunne anses for at være uproportionalt.
Tilsagnet har ligeledes været genstand for en afgørelse af 30. november 2011 fra KR, hvori KR afviste at ophæve tilsagnet, men tillod Nykredit at hæve sit bidrag til 0,55-0,60% i perioden fra den 1. april 2012 til den 31. marts 2017 som følge af øgede kapitalomkostninger på baggrund af finanskrisen, og for en kendelse af 24. februar 2012 fra KAN, hvori KAN afviste at behandle Nykredits klage over sidstnævnte afgørelse, da denne var truffet i henhold til almindelige forvaltningsretlige regler og ikke konkurrenceloven og dermed ikke var omfattet af KAN's prøvelseskompetence.
Nykredit indbragte både KAN's kendelse af 2. december 2010 om, at tilsagnet var tidsubegrænset, og KR's afgørelse af 30. november 2011 om ikke at ophæve tilsagnet for Sø- og Handelsretten ("SHR").
I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt tilsagnet var tidsubegrænset, gjorde Nykredit gældende, at tilsagnet blot forpligtede Nykredit til at gennemføre nedsættelsen af administrationsbidraget og ikke til efterfølgende at opretholde denne. Nykredit fremførte en lang række argumenter til støtte for dette, herunder blandt andet:
- At det ikke fremgår af ordlyden af tilsagnet, at dette er tidsubegrænset, og at det derfor følger af det almindelige forvaltningsretlige princip om klarhed i afgørelser, at det ikke kan fortolkes som sådan
- At Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ("KFST") var klar over, at administrationsbidraget er Nykredits eneste indtægtsmulighed, og derfor ikke havde kunnet være i tvivl om, at Nykredit ikke ville være villig til at påtage sig et tilsagn om tidsubegrænset fastfrysning af bidraget
- At sagens oplysninger om tilsagnsforhandlingerne mellem Nykredit og KFST viste, at både KFST og Nykredit havde været af den opfattelse, at tilsagnet ikke var tidsubegrænset
- At tilsagnet ikke kan forstås som tidsubegrænset, når det kun omfatter Nykredit og ikke Totalkredit, hvorved Nykredit frit kan omgå tilsagnet ved at udstede realkreditlån gennem Totalkredit
- En række andre argumenter vedrørende manglende konkurrenceretlig hjemmel, manglende forbindelse til formålet med tilsagnet, manglende proportionalitet og modstrid mellem en sådan fortolkning og almindelige aftaleretlige principper
I sin dom fandt SHR, at tilsagnet ikke kunne fortolkes som tidsubegrænset. SHR fremhævede, at Nykredits fortolkning af tilsagnet ikke var i modstrid med ordlyden af dette, og at et tilsagn om tidsubegrænset fastfrysning af bidragssatsen ville savne enhver forretningsmæssig begrundelse, hvorved det var meget lidt sandsynligt, at Nykredits repræsentanter havde haft til hensigt at binde Nykredit til et sådant. SHR fremhævede endvidere, at det ikke fremgik på nogen fremtrædende eller entydig måde af sagens oplysninger om tilsagnsforhandlingerne, at tilsagnet skulle forstås som tidsubegrænset, og at et sådant tilsagn under alle omstændigheder ville savne mening, når det af Nykredit helejede Totalkredit frit kunne ændre sine bidragssatser.
SHR ophævede derfor de to afgørelser fra henholdsvis KR og KAN om, at tilsagnet var tidsubegrænset, og tilpligtede KR og KAN at anerkende, at Nykredit havde opfyldt tilsagnet og dermed ikke længere var bundet af dette. KR's afgørelse om ændring/ophævelse af tilsagnet bortfaldt dermed også, uden at det var nødvendigt for SHR at tage stilling til denne separat.
Dommen er blevet anket til Højesteret.
KAN's afgørelse i sagen af 2. december 2010 (angående tidsubegrænsethed) er tidligere omtalt i vores News & Updates - Konkurrenceret, nr. 1 2011, og KR's afgørelse i sagen af 30. november 2011 (angående ændring/ophævelse af tilsagnet) er tidligere omtalt i vores News & Updates - Konkurrenceret, nr. 1 2012.
Konkurrenceankenævnet
Ejendomsmægleres boykot af Boliga.dk var ulovlig, men Konkurrencerådets påbud gik for vidt
I en kendelse af 16. november 2012 har Konkurrenceankenævnet stadfæstet, at ejendomsmæglerne bag Boligsiden.dk har overtrådt konkurrenceloven ved at nægte at lade Boliga.dk vise billeder af de boliger, ejendomsmæglerne havde til salg. Ankenævnet har dog ændret Konkurrencerådets påbud til ejendomsmæglerne, da ankenævnet fandt dette unødigt vidtgående.
Den 25. januar 2012 fandt KR, at Dansk Ejendomsmæglerforening samt en række ejendomsmæglerkæder (samlet "ejendomsmæglerne") havde overtrådt konkurrencelovens § 6 ved at have aftalt og samordnet deres adfærd om at boykotte Boliga.dk ved at nægte at give Boliga.dk tilladelse til at vise billeder af de boliger, ejendomsmæglerne havde til salg. KR påbød derfor ejendomsmæglerne omgående at bringe enhver sådan aftale eller samordnet praksis til ophør og fremover at afstå fra enhver aftale eller samordnet praksis, som direkte eller indirekte har til formål eller følge at forhindre enkelte ejendomsmæglere i kæderne i at vise billeder af de udbudte boliger på bestemte boligsøgeportaler, herunder Boliga.dk. Påbuddet omfattede ligeledes enhver form for kædeinterne krav, vedtagelser eller opfordringer.
Ejendomsmæglerne påklagede denne afgørelse til KAN i februar 2012 med påstand om ophævelse. De forskellige ejendomsmæglerkæder gjorde overordnet set gældende, at deres boykot af Boliga.dk ikke havde til formål at begrænse konkurrencen, og at den derfor ikke udgjorde en overtrædelse af konkurrenceloven, da det ikke var blevet påvist, at den havde konkurrencebegrænsende virkninger. De gjorde endvidere gældende, at deres adfærd faktisk var konkurrencefremmende, da den var udtryk for udøvelse af deres legitime interesser som selskabsdeltagere i Boligsiden.dk og dermed som konkurrenter til Boliga.dk, herunder at adfærden var accessorisk til henholdsvis samarbejdet om driften af Boligsiden.dk og de enkelte kædesamarbejder. Endelig gjorde en række af de enkelte kæder gældende, at det ikke var bevist, at de havde deltaget i eller implementeret den samordnede praksis om at boykotte Boliga.dk.
I sin kendelse stadfæstede KAN, at ejendomsmæglerne har deltaget i en samordnet praksis, der udgjorde en overtrædelse af konkurrencelovens § 6.
KAN fandt, at den samordnede praksis måtte anses for at have haft til formål at begrænse konkurrencen, og at det derfor var uden betydning, om KR havde påvist, at den havde konkurrencebegrænsende virkninger. Som begrundelse for dette fremhævede KAN for det første, at muligheden for at vise billeder af de udbudte ejendomme var en væsentlig konkurrenceparameter på markedet for boligsøgeportaler, og at samordningen dermed havde forringet kvaliteten af det produkt, Boliga.dk kunne levere på dette marked. For det andet fremhævede KAN, at samordningen havde medført en koordinering af ejendomsmæglernes markedsføring på markedet for ejendomsformidling.
KAN fastslog endvidere, at ejendomsmæglernes legitime interesser i Boligsiden.dk ikke ændrede på, at en sådan adfærd var i strid med konkurrencereglerne, herunder at adfærden ikke kunne anses for accessorisk til ejendomsmæglernes samarbejder, da den ikke kunne betragtes som nødvendig for disse. Endelig fandt KAN det på baggrund af sagens oplysninger godtgjort, at alle ejendomsmæglerne havde deltaget i den samordnede praksis, og at de havde implementeret denne internt i de enkelte kæder.
KAN fandt dog, at KR's påbud gik for vidt ved ikke blot at omfatte den konkrete samordning og foranstaltninger til implementering af denne, men også enhver anden aftale eller samordnet praksis og ethvert kædeinternt krav m.v. af tilsvarende karakter. Som begrundelse for dette påpegede KAN, at KR's afgørelse ikke tog stilling til, om en eventuel samordnet praksis eller kædeintern aftale af tilsvarende karakter, men uden tilknytning til den konkrete samordning, ville være i strid med konkurrenceloven. KAN valgte derfor at begrænse påbuddet til kun at angå den konkrete samordning og de kædeinterne udemeldinger om denne.
KR's afgørelse i sagen er omtalt i vores News & Updates - Konkurrenceret, nr. 2 2012.
Konkurrencerådet
Konkurrencerådet godkender Arcus-Gruppen Holding AS' overtagelse af Pernod Ricard Denmark A/S med tilsagn
Konkurrencerådet har den 26. september 2012 godkendt Arcus-Gruppen Holding AS' overtagelse af Pernod Ricard Denmark A/S. Arcus-Gruppen afgav tilsagn om bl.a. frasalg af akvavitmærket Brøndums i behandlingens fase 1, og Konkurrencerådet fandt, at disse tilsagn imødekom alle betænkeligheder ved fusionen.
Arcus-Gruppen Holding AS ("Arcus"), som er Norges førende spiritusproducent, anmeldte den 31. juli 2012 overtagelsen af Pernod Ricard Denmark A/S ("Pernod"), en dansk producent af bl.a. akvavit og bitter, til KFST. Fusionen indebar, at Arcus erhvervede 100% af aktiekapitalen i Pernod, herunder akvavitmærkerne Aalborg, Høker og Brøndums samt bittermærket Gammel Dansk.
KFST fandt, at fusionen ville kunne hæmme den effektive konkurrence betydeligt som følge af, at Arcus ville opnå en dominerende stilling på alle væsentlige relevante markeder. For at imødekomme dette gav Arcus tilsagn om at frasælge akvavitmærket Brøndums. For at imødegå en eventuel risiko for koordinerede virkninger afgav Arcus endvidere tilsagn om at lade en række aftaler med den konkurrerende akvavitproducent Altia om bl.a. levering af finsprit, tapning og distribution ophøre ved udløb.
Som supplement til vurderingen af fusionens ensidige virkninger anvendte KFST diversion ratios (dvs. en beregning af hvor stor en andel af de kunder, parterne ville tabe ved en prisstigning, de ville tabe til hinanden) baseret på parternes forbrugersurvey til at undersøge, om en køber af Brøndums kan blive en lige så stærk konkurrent til Arcus, som Arcus var det til Pernod inden fusionen. Afgørelsen var dermed den første, hvori det fremgår, at KFST har anvendt denne analysemetode.
Den anmeldte fusion blev godkendt af KR i fase 1 med det af Arcus afgivne tilsagn, der samtidig blev gjort til et vilkår for fusionens gennemførelse, idet KR vurderede, at det afgivne tilsagn imødekom alle konkurrenceretlige betænkeligheder. Afgørelsen var dermed også den første, hvori KR har godkendt en fusion med tilsagn i fase 1.
Klagenævnet for Udbud
NCC Construction Danmark A/S mod Egedal Kommune - klage tillagt opsættende virkning
I en kendelse af 30. juli 2012 har Klagenævnet for Udbud tillagt en klage opsættende virkning. Klagenævnet fandt, at der forelå uopsættelighed på grund af en bestemmelse om overskudsdeling i den udbudte kontrakt.
Den 16. december 2011 iværksatte Egedal Kommune ("EK") et begrænset udbud vedrørende et såkaldt ESCO-projekt (dvs. planlægning og gennemførelse af energibesparende tiltag på kundens ejendomme). 9 virksomheder ansøgte om prækvalifikation, og 5 af disse blev prækvalificeret og afgav tilbud, herunder Schneider Electric Buildings Denmark A/S ("Schneider") og NCC Construction Denmark A/S ("NCC"). Den 21. juni 2012 meddelte EK tilbudsgiverne, at kontrakten ville blive tildelt til Schneider.
Den 2. juli 2012 indgav NCC klage over udbuddet til Klagenævnet for Udbud "(KLFU") med påstand om annullation af tildelingsbeslutningen. I klagen gjorde NCC blandt andet gældende, at tilbuddet fra Schneider indeholdt flere forbehold vedrørende et mindstekrav om en energibesparelsesgaranti og dermed var ukonditionsmæssigt. NCC anmodede samtidig om, at KLFU skulle tillægge klagen opsættende virkning.
KLFU valgte at tillægge klagen opsættende virkning, idet KLFU fandt, at alle tre betingelser for opsættende virkning var opfyldt. I forhold til betingelsen om uopsættelighed lagde KLFU vægt på, at det fremgik af kontrakten, at værdien af en eventuel merbesparelse i forhold til den krævede energibesparelsesgaranti ville blive delt ligeligt mellem den vindende tilbudsgiver og EK, og at det derfor ville være særdeles vanskeligt for NCC at opgøre et eventuelt erstatningskrav mod EK. Dette førte til, at betingelsen var opfyldt, da det dermed ikke kunne påregnes, at NCC ville kunne opnå kompensation for en eventuel overtrædelse ved et erstatningskrav.
I forhold til betingelsen om "fumus boni juris" (at klagen har noget på sig) udtalte klagenævnet, at tilbuddet fra Schneider sandsynligvis var ukonditionsmæssigt af de årsager, NCC havde anført, hvorved denne betingelse ligeledes var opfyldt.
Endelig fandt klagenævnet, at betingelsen om, at en interesseafvejning skal tale for at tillægge opsættende virkning, ligeledes var opfyldt. KLFU påpegede, at det fortsat var muligt at lovliggøre udbuddet, hvorved EK's interesse i at gennemføre udbudsprocessen ikke kunne opveje NCC's manglende mulighed for at opnå erstatning for en eventuel overtrædelse.
Intego A/S mod NRGi Net A/S - betingelser for direkte tildeling til tilknyttet virksomhed ikke opfyldt
Klagenævnet for Udbud har den 20. august 2012 erklæret en kontrakt, som NRGi Net A/S havde indgået uden forudgående udbud, for uden virkning. NRGI Net A/S havde påberåbt sig undtagelsen i forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 23, men Klagenævnet fandt, at betingelserne for anvendelse af denne undtagelse ikke var opfyldt.
Genstanden for sagen var en kontrakt mellem NRGi Net A/S ("NRGi") og søsterselskabet EL:CON El-anlæg A/S ("EL:CON") vedrørende montering af energimålere. Kontrakten blev indgået uden forudgående udbud under henvisning til forsyningsvirksomhedsdirektivets ("FVD") artikel 23, hvorefter kontrakter under visse omstændigheder kan tildeles til tilknyttede virksomheder uden forudgående udbud.
Den 15. februar 2012 indgav Intego A/S ("Intego"), en konkurrent til EL:CON, klage til KLFU over det manglende udbud af kontrakten. Intego gjorde gældende, at FVD's artikel 23 ikke fandt anvendelse, da parterne ikke opfyldte betingelsen i denne bestemmelse om, at mindst 80% af den gennemsnitlige omsætning af (i dette tilfælde) bygge- og anlægsarbejder, som den eller de relevante tilknyttede virksomheder har haft i løbet af de seneste tre år, skal hidrøre fra levering af bygge- og anlægsarbejder til de virksomheder, de er tilknyttet.
Tidligere beregninger, der viste, at dette krav var opfyldt, var blevet foretaget med udgangspunkt i, at de relevante tilknyttede virksomheder i dette tilfælde var EL:CON og søsterselskabet EL:CON Grenaa A/S, da disse virksomheder ifølge NRGi var de eneste i EL:CON-gruppen, der udførte den type arbejder, kontrakten vedrørte. Intego gjorde dog gældende, at de relevante tilknyttede virksomheder i stedet var alle virksomheder i EL:CON-gruppen, da disse alle udførte arbejder, der var omfattet af den samme CPV-kode som de ydelser, kontrakten vedrørte. På grundlag af dette udgjorde omsætningen fra levering til tilknyttede virksomheder ifølge Intego under 80%.
KLFU gav Intego medhold i dette. KLFU fremhævede, at omsætningskravet i FVD artikel 23 ifølge bestemmelsens ordlyd skal vurderes samlet for (i dette tilfælde) alle bygge- og anlægsarbejder og altså ikke blot for arbejder af samme eller lignende karakter som de arbejder, kontrakten vedrører. Dette førte ifølge KLFU til, at de relevante virksomheder som minimum var de tilknyttede virksomheder, der udførte kontrakter vedrørende opgaver omfattet af den samme CPV-kode som den ydelse, kontrakten vedrørte. På baggrund af sagens oplysninger konkluderede KLFU derfor, at omsætningen fra alle virksomheder i EL:CON-gruppen skulle inddrages, hvilket ifølge KLFU førte til, at omsætningskravet ikke var opfyldt.
Betingelserne for anvendelse af undtagelsen i FDV artikel 23 var dermed ikke opfyldt, og KLFU erklærede derfor kontrakten for uden virkning fra den 20. september 2012. I forhold til den del af kontrakten, der vedrørte perioden fra indgåelsen af kontrakten og frem til dette tidspunkt, indgav KLFU politianmeldelse mod NRGi med henblik på fastsættelse af en bøde.
Datoen for standstill-periodens udløb skal angives i meddelelsen om tildelingsbeslutningen
Klagenævnet for Udbud har den 12. juli 2012 og den 29. august 2012 afsagt kendelser, hvori klagenævnet fastslår, at en ordregiver er forpligtet til at angive den eksakte dato, hvor standstill-perioden udløber, i sine underretningsskrivelser om kontrakttildeling til tilbudsgiverne, og at det derfor ikke er tilstrækkeligt at angive, at standstill-perioden udløber efter 10 dage.
KLFU fastslog den 12. juli 2012 i sagen AS A.P. Botved mod Fællesindkøb Fyn, der vedrørte udbud af en rammeaftale om levering af personløftere (loftlifte) som genbrugshjælpemidler, at ordregiver havde handlet i strid med lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. ved ikke i underretningsskrivelserne til tilbudsgiverne at angive datoen for standstill-periodens udløb.
Samme resultat nåede KLFU til den 29. august 2012 i sagen HP Byg A/S mod Boligselskabet af 1964 i Hjørring, afd. 1932, der omhandlede udbud af en totalentreprisekontrakt om opførelse af 52 almene boliger. Tilbudsgiver havde i denne sag ligeledes undladt at angive datoen for standstill-periodens udløb.
I førstnævnte sag havde ordregiver anført standstill-perioden som "min. 10 dage". Dette var ifølge KLFU ikke tilstrækkeligt til at opfylde lovens krav. I sidstnævnte sag indeholdt ordregivers underretningsskrivelse slet ikke en angivelse af standstill-periodens udløb. Det forhold, at ordregiver efterfølgende havde meddelt tilbudsgiverne, at standstill-perioden blev forlænget, "således at den udløber 10 kalenderdage fra dagen efter den dag, hvor denne underretning er sendt", ændrede ikke på, at overtrædelsen var begået.
Berendsen Textil Service A/S mod Herlev Kommune - evalueringsmodel var i strid med tilbudsloven
I en kendelse af 22. november 2012 har Klagenævnet for Udbud fastslået, at en metode til evaluering af tilbud, som var blevet anvendt af Herlev Kommune, og hvori der blandt andet indgik en såkaldt korrektionsmodel, var i strid med tilbudsloven, da metoden medførte, at det dyreste tilbud aldrig ville kunne vinde over det billigste, selv om tildelingskriteriet var det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
I marts 2012 iværksatte Herlev Kommune ("HK") en indhentning af tilbud efter tilbudsloven vedrørende to rammeaftaler om tøjvask til borgere, der var visiteret til denne ydelse efter lov om social service. Fem virksomheder afgav tilbud på kontrakten, herunder Berendsen Textil Service A/S ("BTS"), Trasbo A/S ("Trasbo") og Delfin Vask A/S ("Delfin Vask").
Den 1. juni 2012 meddelte HK, at rammeaftalerne ville blive tildelt til henholdsvis Trasbo og Delfin Vask. Det fremgik af meddelelsen, at der ved evalueringen af de to underkriterier Kvalitet og Miljø var givet point på en skala, der modsvarede spredningen i de point, der var givet for underkriteriet Økonomi, dvs. fra 92 til 100, og dermed ikke på den oprindeligt oplyste skala, som gik fra 0 til 100. HK bekræftede efterfølgende dette og oplyste, at ændringen skyldtes, at HK havde anvendt en såkaldt korrektionsmodel med henblik på at sikre anvendelse af identiske pointskalaer for alle underkriterier.
Den 28. juni indgav BTS klage til KLFU med påstand om annullation af tildelingsbeslutningen. I klagen gjorde BTS blandt andet gældende, at den evalueringsmetode, HK havde anvendt, var uegnet til at sikre den vægtning af underkriterierne, der var angivet i udbudsbetingelserne. BTS påpegede, at korrektionsmodellen medførte, at den dyreste tilbudsgiver automatisk ville opnå det mindst mulige antal point på den indsnævrede skala, mens den billigste automatisk ville opnå det højest mulige, hvilket medførte, at den dyreste tilbudsgiver (i dette tilfælde BTS) aldrig ville kunne vinde over den billigste (i dette tilfælde Trasbo), da Økonomi-kriteriet vægtede 60%, hvorved de øvrige kriterier ikke kunne medføre en tilsvarende pointforskel.
I sin kendelse fastslog KLFU, at HK's evalueringsmetode var i strid med det valgte tildelingskriterium og den angivne vægtning af underkriterierne og dermed også principperne om ligebehandling og gennemsigtighed. KLFU gav BTS medhold i, at metoden i dette tilfælde medførte, at det dyreste tilbud aldrig kunne vinde over det billigste tilbud, uanset hvor meget bedre det pågældende tilbud måtte være i forhold til de kvalitative kriterier, og at prisen dermed blev det reelt eneste udslagsgivende kriterium.
På baggrund af dette og et andet klagepunkt besluttede KLFU derfor at annullere HK's tildelingsbeslutning.
Øvrigt nyt
Ændring af tilbudsloven - annonceringspligten for bilag B-ydelser ophævet
Folketinget har vedtaget et forslag til en ændring af bl.a. tilbudsloven, som medfører, at annonceringspligten efter tilbudsloven for bilag B-tjenesteydelser ophæves, og at offentlige myndigheder undtages for annonceringspligten efter tilbudsloven i tilfælde, hvor de overlader en opgave til en kommune.
Som nævnt i vores særnummer af News & Updates - Konkurrenceret fra november 2012 om forslaget til ændring af konkurrenceloven blev der fremsat et forslag til ændring af bl.a. tilbudsloven i Folketinget den 10. oktober 2012. Dette forslag er nu blevet vedtaget og trådte i kraft den 1. januar 2013.
I forhold til tilbudsloven indebærer forslaget, at annonceringspligten efter tilbudsloven ophæves for henholdsvis:
- Kontrakter om tjenesteydelser, der er omfattet af udbudsdirektivets bilag II B, og
- Opgaver, en offentlig myndighed overlader til en kommune
Efter forslagets ikrafttræden vil disse to kategorier af kontrakter dermed som udgangspunkt ikke være omfattet af udbudsreglerne, medmindre kontraktens værdi overstiger udbudsdirektivets tærskelværdier. Uanset om disse tærskelværdier er oversteget eller ej, vil sådanne kontrakter dog fortsat være omfattet af de EU-retlige principper om ligebehandling og gennemsigtighed i tilfælde, hvor kontrakten må anses for at være af grænseoverskridende interesse. Dette indebærer i givet fald, at ordregiveren er forpligtet til at sikre en passende grad af gennemsigtighed og ligebehandling i forbindelse med indgåelsen af kontrakten, hvilket typisk indebærer en form for annoncering af kontrakten.
Ud over ændringerne i tilbudsloven medfører lovændringen også visse lempelser i lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber.
For det første hæves tærskelværdien for udbudspligten efter denne lov i forbindelse med kommuners udførelse af sådanne opgaver for andre offentlige myndigheder, som kommunen kan udføre for sig selv, fra DKK 500.000 til den til enhver tid værende tærskelværdi for tjenesteydelser i udbudsdirektivet. Sådanne opgaver vil dermed hverken være udbudspligtige efter denne lov eller efter tilbudsloven (jf. ovenfor).
For det andet hæves tærsklen for den andel af omsætningen i et selskab med kommunal eller regional deltagelse, der må hidrøre fra salg til andre end henholdsvis kommuner eller regioner (eller både kommuner og regioner i tilfælde af selskaber med både kommunal og regional deltagelse) fra 25% til 50%. Denne andel vil som hidtil skulle opgøres som et gennemsnit over de seneste tre regnskabsår.
Opdatering - Folketinget vedtager ændring af konkurrenceloven og straffeloven
Folketinget har vedtaget et forslag til ændring af konkurrenceloven og straffeloven, der bl.a. vil indebære indførelse af fængselsstraf i kartelsager og højere bøder for overtrædelse af konkurrenceloven. Ændringerne træder i kraft den 1. marts 2013.
Den vedtagne udgave af ændringsloven indeholder ingen materielle ændringer i forhold til det lovforslag, der blev fremsat den 26. oktober 2012, og som er beskrevet i vores særnummer af News & Updates - Konkurrenceret fra november 2012. Under behandlingen af forslaget i Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg havde et mindretal i udvalget fremsat et ændringsforslag, som ville have medført, at bestemmelserne om indførelse af fængselsstraf i kartelsager udgik af lovforslaget, men dette ændringsforslag blev ikke vedtaget.
Der blev stillet en række spørgsmål til lovforslaget under udvalgsbehandlingen. I forbindelse med besvarelsen af disse spørgsmål er det bl.a. fremkommet i en udtalelse fra Justitsministeriet, at der i medfør af straffelovens almindelige bestemmelser i princippet vil kunne idømmes op til 9 års fængsel, hvis nogen ved en eller flere handlinger og under særdeles skærpende omstændigheder har begået flere overtrædelser af den nye bestemmelse i straffeloven.
Ud over dette har erhvervs- og vækstministeren i forbindelse med udvalgsbehandlingen afgivet en udtalelse, hvori det præciseres, at virksomheder vil få tilsendt både en meddelelse om betænkeligheder og en klagepunktsmeddelelse i forbindelse med udstedelsen af et foreløbigt påbud. Bemærkningerne til den fremsatte udgave af lovforslaget indeholdt indbyrdes modstridende angivelser om dette, men i udtalelsen fastslår ministeren, at dette beror på en fejl.
Indholdet og konsekvenserne af den nye ændringslov er beskrevet i detaljer i vores særnummer af News & Updates - Konkurrenceret fra november 2012.
Øvrige kommende ændringer på konkurrence- og udbudsområdet
Forslag til ændring af håndhævelsesloven
Erhvervs- og vækstministeren sendte i december 2012 et udkast til forslag om ændring af håndhævelsesloven i høring. Høringen er nu afsluttet.
I sin nuværende form vil dette forslag blandt andet indebære, at fristerne for indgivelse af klager over udbud omfattet af udbudsdirektivet eller forsyningsvirksomhedsdirektivet forkortes betydeligt, og at muligheden for, at Klagenævnet for Udbud kan erklære kontrakter for uden virkning, begrænses.
Lovforslaget forventes fremsat i februar 2013. Du vil kunne læse mere om indholdet af lovændringen i et kommende særnummer af vores News & Updates - Konkurrenceret.