Flybesætning var ikke funktionærer
Piloter og den øvrige flybesætning var ikke funktionærer og var derfor ikke berettiget til minimalerstatning. Det fastslog Sø- og Handelsretten ved dom af 17. august 2012.
Piloter og den øvrige flybesætning var ikke funktionærer og var derfor ikke berettiget til minimalerstatning. Det fastslog Sø- og Handelsretten ved dom af 17. august 2012.
I forbindelse med en konkursbehandling ved Sø- og Handelsretten opstod der spørgsmål om, hvorvidt en kaptajn, en styrmand, en kabinechef (cabin chief) og en stewardesse (cabin attendant) havde funktionærstatus og dermed havde krav på minimalerstatning efter funktionærlovens § 3.
Sø- og Handelsretten fandt efter en konkret vurdering, at ingen af flybesætningens medlemmer havde funktionærstatus.
Kaptajnen og styrmanden
For så vidt angår kaptajnen og styrmanden lagde Sø- og Handelsretten vægt på, at begge piloter udførte arbejde, der i det væsentlige bestod i ensartede opgaver i form af styring og kontrol af flyvemaskinen, og at dette arbejde ikke havde karakter af en teknisk eller klinisk bistandsydelse efter funktionærlovens § 1, stk. 1, litra b.
Retten lagde desuden vægt på, at forholdet til det øvrige kabinepersonale i hovedsagen havde karakter af udveksling af informationer, og at de helt centrale personalemæssige opgaver blev varetaget af personale på landjorden. Piloternes arbejde havde således ikke i det væsentlige bestået i at lede og føre tilsyn med det øvrige kabinepersonales arbejde, således at dette kunne henføres under funktionærlovens § 1, stk. 1, litra c, jf. litra d.
Kabinechefen og stewardessen
For så vidt angår kabinechefen og stewardessen lagde Sø- og Handelsretten vægt på, at kabinepersonalets primære funktion var at vejlede passagerne om sikkerheden om bord, og navnlig bistå disse, hvis der opstod en uventet situation. Den omstændighed, at kabinepersonalet tillige skulle servere mad og drikke til fortæring på stedet, kunne ikke henføres til handelsarbejde under funktionærlovens § 1, stk. 1, litra a, da denne ydelse alene havde accessorisk karakter i forhold til den sikkerhedsmæssige opgave.
Det gjorde i den forbindelse ingen forskel, at kabinepersonalet også var beskæftiget med salg af andre varer, da dette salg hverken kvantitativt eller kvalitativt havde udgjort den væsentligste del af kabinepersonalets samlede opgaver.
Sø- og Handelsretten fandt heller ikke, at kabinechefens arbejde kunne henføres til arbejdsledelse under funktionærlovens § 1, stk. 1, litra c, jf. litra d. Retten lagde herved vægt på, at kabinechefens ledelsesmæssige opgaver havde været af forholdsvis begrænset omfang, og at de væsentligste opgaver blev varetaget af personalet på landjorden.
Dommen viser, at der ved vurderingen af, om en ansat har funktionærstatus, skal foretages en helhedsvurdering af den ansattes arbejdsopgaver. Det afgørende for funktionærstatus er, om den ansatte i overvejende grad udfører netop det arbejde, der er opregnet i funktionærlovens § 1, stk. 1.