Lydighedsnægtelse medførte advarsel
Højesteret fastslog ved dom af 30. november 2011, at tildelingen af en advarsel til en tjenestemand for ikke straks at efterkomme en ordre fra sin overordnede var berettiget.
Højesteret fastslog ved dom af 30. november 2011, at tildelingen af en advarsel til en tjenestemand for ikke straks at efterkomme en ordre fra sin overordnede var berettiget.
Sagen drejede sig om en tjenestemandsansat fængselsfunktionær, som ikke straks imødekom en anmodning om at yde assistance til en fangetransport i forbindelse med, at der var opstået uro i et andet fængsel.
Fængselsfunktionæren blev tildelt en advarsel for lydighedsnægtelse, som siden blev påklaget til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Direktoratet fandt ikke anledning til en ændret vurdering af sagen, idet Direktoratet navnlig lagde vægt på, at fængselsfunktionæren i en særdeles alvorlig og akut situation og ikke uden tøven efterkom en anmodning fra sin overordnede.
Højesteret fandt, at advarslen for lydighedsnægtelsen var berettiget. Højesteret lagde i den forbindelse vægt på, at lydighedspligten er central blandt de pligter, som en tjenestemand samvittighedsfuldt skal overholde, og at de ansatte i et fængsel har pligt til umiddelbart at efterkomme en anmodning om bistand i en situation som den foreliggende.
Da fængselsfunktionæren havde stillet betingelser for at efterkomme anmodningen om assistance, fandt Højesteret, at fængselsfunktionæren havde overtrådt sin lydighedspligt, hvilket fængselsfunktionæren efter Højesterets vurdering burde have indset.
Dommen viser, at lydighedspligten for tjenestemænd er central, og at denne må antages at blive skærpet yderligere afhængig af den konkrete situation.