Plesner får endnu en stærk profil i hus
Advokat Lise Høy Falsner er pr. 1. september 2011 optaget som Associeret Partner i Plesners forretningsområde for arbejds- og ansættelsesret.
Advokat Lise Høy Falsner er pr. 1. september 2011 optaget som Associeret Partner i Plesners forretningsområde for arbejds- og ansættelsesret.
Lise er blandt de største kapaciteter i Danmark inden for arbejds- og ansættelsesret og har særlig ekspertise inden for rådgivning af offentlige og halvoffentlige klienter. Lise kommer fra Kammeradvokaten, hvor hun i særlig grad har beskæftiget sig med rådgivning af stat, regioner, kommuner, offentlige og halvoffentlige virksomheder samt selvejende institutioner, herunder vedrørende kollektive overenskomstforhold og tjenestemandsret. Lise har derudover stor erfaring med retssager, navnlig om medarbejderforhold, og hun fører jævnligt sager for landsretterne, Højesteret, Arbejdsretten, Tjenestemandsretten og ved faglig voldgift.
Lises ekspertise er bredt anerkendt, og hun er en hyppig taler til konferencer og seminarer, hvor hun ofte holder foredrag om ansatte, der er undergivet offentligt regulerede ansættelsesvilkår. Du kan opleve Lise den 15. september 2011, hvor hun er foredragsholder til Leverandørjura 2011, som afholdes af IKA, Foreningen af offentlige indkøbere. Her skal Lise tale om lønmodtagere og virksomhedsoverdragelse: Hvad, hvordan, hvornår og indlæg om forhandlinger, regler og proces. Læs mere på www.IKA.dk.
Lise underviser også på konferencen "Personalejura i det offentlige", der afholdes 3. og 4. oktober 2011 på Teknologisk Institut, se www.teknologisk.dk/uddannelser. Kurset henvender sig til dig, der gerne vil ajourføres på ansættelsesretten.
Som Associeret Partner hos Plesner vil Lise særligt fokusere på rådgivning af offentlige og halvoffentlige klienter, hvormed vi også sætter fokus på dette område af arbejds- og ansættelsesretten.
Vi glæder os over at kunne byde Lise velkommen og over, at vores klienter nu kan drage nytte af Lises unikke spidskompetence og store erfaring på området.
Med venlig hilsen
Tina Reissmann og Henriette Stakemann