Endelig fri
Efter en flerårig konflikt, de sidste 14 uger med strejke og lockout, kunne CSC med rette anse sig for frigjort fra 2 overenskomstaftaler. Det fastslog Arbejdsretten ved dom af 23. juni 2011.
Efter en flerårig konflikt, de sidste 14 uger med strejke og lockout, kunne CSC med rette anse sig for frigjort fra 2 overenskomstaftaler. Det fastslog Arbejdsretten ved dom af 23. juni 2011.
Overenskomster kan bringes til ophør ved opsigelse. I praksis bortfalder overenskomsten dog ikke ved opsigelsesperiodens udløb, da overenskomstgrundlagene generelt fastsætter, at overenskomsterne først bortfalder, når der er indgået en ny overenskomst, eller der er iværksat en arbejdskonflikt - en såkaldt frigørelseskonflikt.
Sagen, der har fået massiv dækning i medierne, drejede sig om, hvorvidt en arbejdskonflikt havde haft tilstrækkeligt omfang og tilstrækkelig intensitet til, at CSC kunne anse sig for frigjort fra 2 kollektive overenskomster. Der var i begge overenskomster indgået konfliktaftaler, der dels holdt en række medarbejdere ude af en eventuel konflikt, dels - for de resterende medarbejdere - begrænsede en eventuel konflikt, idet fagforeningerne maksimalt kunne pålægge 50% af disse at strejke, og CSC maksimalt kunne lockoute 20% af de resterende medarbejdere.
Begge overenskomster var blevet opsagt til genforhandling med virkning fra den 1. juni 2009. Til trods for et langvarigt forhandlingsforløb var det ikke lykkedes parterne at nå til enighed om nye overenskomster. Med virkning fra den 9. februar 2011 iværksatte CSC derfor lockout af 16% af medarbejderne, svarende til 80% af det tilladte omfang efter konfliktaftalerne. I forlængelse heraf iværksatte fagforeningen strejke med virkning fra den 17. maj 2011. Endvidere opsagde fagforeningen konfliktaftalen i forhold til den ene overenskomst, således at alle medarbejdere på dette område kunne blive pålagt at strejke og afgav samtidig 1. strejkevarsel for disse medarbejdere.
Ved brev af 23. maj 2011 til fagforeningen meddelte CSC, at de anså sig for frigjort fra overenskomstgrundlaget. Da fagforeningen ikke var enig heri, endte sagen i Arbejdsretten. Under sagen anførte fagforeningen blandt andet, at konflikten i konsekvens af de indgåede konfliktaftaler ikke havde det fornødne omfang og den fornødne intensitet til, at CSC kunne blive frigjort fra overenskomsterne.
Krav til en konflikts omfang og intensitet…
Arbejdsretten udtalte indledningsvis, at når en overenskomst indeholder bestemmelser om, at parterne skal respektere overenskomsten, indtil en anden overenskomst træder i stedet, eller arbejdsstandsning er iværksat, kan en overenskomstpart ikke frigøre sig fra en overenskomst uden at iværksætte en konflikt med alle dens risici og følger. Der måtte i denne forbindelse stilles visse krav til omfanget og intensiteten af en arbejdsstandsning for, at den kunne være frigørende for en overenskomstpart.
… men disse skal vurderes inden for konfliktaftalens rammer
Arbejdsretten fandt ikke, at formålet med de indgåede konfliktaftaler var at umuliggøre en overenskomstfrigørende konflikt. En iværksat arbejdsstandsning inden for rammerne af konfliktaftalerne kunne derfor også være frigørende, hvis den havde det fornødne omfang og intensitet.
Arbejdsretten konkluderede, at konflikten havde haft en sådan varighed og intensitet, at CSC var frigjort for overenskomsterne. Arbejdsretten lagde vægt på, at arbejdsstandsningen blev iværksat efter flere års forgæves forhandlinger om et nyt overenskomstgrundlag, at lockout og strejke havde omfattet en meget væsentlig del af de medlemmer, der kunne deltage i en arbejdsstandsning i henhold til konfliktaftalerne, og at den iværksatte lockout havde varet i 14 uger.
Dommen viser, at vurderingen af, om en konflikt er overenskomstfrigørende, skal foretages inden for rammerne af en eventuel konfliktaftale, og at indgåelse af en konfliktaftale ikke i sig selv udelukker muligheden for frigørelse fra overenskomsten.
Dommen indeholder også fortolkningsbidrag i relation til kravene til en arbejdskonflikts omfang og intensitet, førend denne er overenskomstfrigørende. Det må antages, at det i hvert fald vil være tilstrækkeligt, såfremt der efter et langvarigt forløb iværksættes lockout overfor 80% af de medarbejdere, der kan omfattes af en lockout.
Revision af positivliste
Inden for en række erhvervsområder er der mangel på kvalificeret arbejdskraft. Udlændinge, der har fået arbejde inden for et af disse erhverv, har derfor særlig let adgang til det danske arbejdsmarked. De erhverv, der er omfattet af ordningen, fremgår alle af den såkaldte positivliste på Udlændingeservices hjemmeside. Listen er senest blevet opdateret den 1. juli 2011, hvor 22 erhverv udgik af listen, mens 22 andre blev tilføjet. Blandt de tilføjede stillinger er der blandt andet en del inden for det sundhedsfaglige område samt it-området, mens en række undervisningsrelaterede stillinger og pædagogiske stillinger er udgået.
Den fulde liste kan findes her: http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/arbejde/positivlisten/positivlisten-samlet-oversigt.htm |