Epilepsi var ikke et handicap
Alene varige funktionsnedsættelser udgør et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Epilepsi, som en klager forventede at have under kontrol inden for et halvt år, var derfor ikke et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand ifølge Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 24. marts 2010.
Klageren havde søgt om ansættelse som IT-supporter i en kommune. Under ansættelsessamtalen kom det frem, at klageren ikke havde kørekort og tidligst kunne erhverve kørekort et halvt år senere, da der skulle gå mindst et år efter klagerens seneste epilepsianfald, inden han kunne begynde at tage kørekort.
Da et kørekort efter kommunens opfattelse var væsentligt for at kunne bestride stillingen som IT-supporter, meddelte kommunen klageren afslag på hans ansøgning, selvom han i øvrigt var velkvalificeret. Klageren indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet med påstand om, at han – i strid med forskelsbehandlingsloven - var blevet diskrimineret på grund af sin epilepsi.
Ligebehandlingsnævnet gav ikke klageren medhold heri, idet klagerens epilepsi ikke blev anset for at udgøre et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Nævnet lagde i denne forbindelse vægt på, at klageren forventede at være anfaldsfri inden for et halvt år, og at epilepsien derfor var en midlertidig tilstand.
Afgørelsen viser, at det er en forudsætning, før en ansøger eller en medarbejders funktionsnedsættelse udgør et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, at der er tale om en varig funktionsnedsættelse. Forskelsbehandlingslovens definition af et handicap er i øjeblikket ved at blive fastlagt i praksis, og denne afgørelse bidrager således hertil i forhold til epilepsi som handicap og det generelle krav om en varig funktionsnedsættelse.