At være en rigtig god holdspiller på toppen af sin faglighed kendetegner enhver spiller på Plesner-holdet.

Forskellighed gør os alle stærke

Vi tror på, at vores evne til at samarbejde er afgørende for, at vi som mennesker og kolleger trives og udvikler os. Ved at kombinere vores styrker og talenter, sikrer vi, at vi leverer løsninger af exceptionel kvalitet til vores klienter.

Vi tror på, at talenter udvikler sig bedst, når de får plads til at vokse. Din karriere er vigtigt for os, og vi vil rigtig gerne hjælpe dine karrieredrømme til at blive virkelighed. Til gengæld forventer vi, at du er dygtig til - og forstår vigtigheden af - at samarbejde. Sammen er vi stærkest, og det er netop ved at arbejde sammen med og lære af andre, at vi udvikler os. 

Faglighed og fællesskab

Vi er overbevist om, at de bedste resultater skabes i samarbejde mellem kolleger, der kender hinanden godt. Derfor prioriterer vi sociale arrangementer højt - både i de enkelte afdelinger og på tværs af huset. Vi har også fredagsbar, fodboldhold, vinklub og selvfølgelig julefrokost og sommerfest, hvor der er rig mulighed for at lære kolleger fra hele huset lidt bedre at kende.

Men det er ikke kun til særlige arrangementer, det sociale er i højsædet. Fælleskabsfølelsen gennemsyrer dagligdagen i Kobbertårnet. Vi interesserer os for, lytter til og anerkender hinanden, og den gode tone og det gode humør er sjælen i Plesner. Faglighed og fællesskab går hånd i hånd, og humøret holdes højt - også i de perioder, hvor der er travlt.

Hvad vil du søge som?

Se vores ledige stillinger