Plesner søger erfaren IT Operations Specialist

Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du er en erfaren teknisk person med faglige kompetencer inden for end user computing. Vi søger en person, der brænder for at arbejde med vedligehold af applikationer og Windows OS som third level IT drift-specialist. Du skal være en udadvendt person, der trives i et miljø med gensidig tillid og respekt, masser af plads til humor, ambitioner og fokus på kvalitet, oppetid og modernisering af it-infrastrukturen.

Vi er en stor advokatvirksomhed, og vores klienter stiller store krav. Derfor stiller vi også store krav til os selv samt til vores it-systemers performance, fleksibilitet og sikkerhed. Vi har brug for en erfaren kollega med kompetencer inden for drift og vedligehold af de it-services, som er direkte understøttende for firmaets arbejde, det vil sige enheder og systemer ude på slutbrugernes skriveborde. Vi er primært et Microsoft hus, så kompetencer hermed er klart en fordel.

 Om stillingen
Vi er yderst ambitiøse og ønsker de mest moderne digitale redskaber for vores medarbejdere og klienter. Samtidig ønsker vi også, at det skal være så simpelt som muligt. Det er to ting, der til tider kan være utroligt svære at kombinere, hvorfor vi i it-afdelingen ikke kun skal forstå teknikken, men også forretningen. Derfor vil du komme til at arbejde tæt sammen med vores second level support, da de løser slutbrugernes dagligdags it-problemer, men forventes at løfte forbedringsinitiativer til third level support (dit område) for udførsel og implementering.

 Du bliver en del af vores centrale it-afdeling med reference til it-chefen. Med dig i vores team er vi i alt 9 personer i it-afdelingen. Der er derfor ikke langt fra tale til handling, og det er nemt at få indflydelse på både beslutninger og retning.

 Du vil kunne forvente at udvikle dig selv og dine kompetencer løbende, i takt med at vores forretning udvikler sig og dermed også kravene til os. Din udvikling og fremtid er vigtig for både dig og os. Det er noget, vi aktivt investerer i.

 Du vil sammen med dine kolleger i it-teamet stå for den igangværende transformation og den daglige drift og vedligehold af vores MS365 + Azure teknologier, i dit tilfælde med særligt fokus på end user computing. Komponenter, vi i øjeblikket har under stor forandring, da vi er i fuld gang med at omlægge vores it-drift fra traditionelle on-premise platforme til en moderne cloudbaseret hybrid platform.

 Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Vedligehold og udvikling af vores Windows image
  • Pakketering og deployment af software og applikationer
  • Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, f.eks. i forbindelse med security hardening af ovenstående Windows image
  • Tæt samarbejde med vores  second level support i forbindelse med Problem Management og andre kvalitetsforbedrende processer

 Derudover vil der være opgaver som :

  • Serverdrift og vedligeholdelse
  • Netværksvedligeholdelse
  • Administration af mailplatform
  • AV administration og vedligeholdelse
  • Inddragelse i it-projekter  

Om dig
Vi forestiller os, at du har erfaring med drift af Microsoft systemer og teknologier samt har erfaring med håndtering af en række andre applikationer og systemer.

Har du erfaring med it-sikkerhed, er det samtidig et stort plus, da sikkerheden på de enheder vores slutbrugere har mellem hænderne er af højeste prioritet.

Du er proaktiv, tager ansvar og formår at holde det forkromede overblik, selv når tingene går skævt og i kritiske situationer - og dér er det menneskene, der gør forskellen.

Som alle andre hos Plesner sætter du standarden højt, og du trives og bevarer overblikket i et ambitiøst miljø, hvor tingene går stærkt og med korte deadlines.

Herudover kommunikerer du klart på både dansk og engelsk i tale og skrift.

 Du kan forvente
et spændende job i et travlt, inspirerende og internationalt arbejdsmiljø og med mange berøringsflader i og uden for virksomheden. Du kommer til at arbejde sammen med de absolut dygtigste kolleger i branchen, som alle er med til at sikre dig en stærk personlig og faglig udvikling. I Plesner er det gode samarbejde omdrejningspunktet for alt, hvad vi laver, og vi prioriterer et godt socialt sammenhold. Derudover tilbyder vi attraktive ansættelsesvilkår og fleksible arbejdstider i dansk tidszone.

 Se mere om, hvordan det er at være ansat i Plesner på www.plesner.com/karriere/plesner-people

 Vil du vide mere
om os og jobbet, kan du kontakte it-chef Claus Egholm Nielsen eller HR-manager Henriette Wulff Holm på 33 12 11 33.

 Din ansøgning
sender du hurtigst muligt sammen med relevante bilag. Vi indkalder løbende til samtaler, indtil vi har fundet den rette kandidat. Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

Mere om Plesner