Advokatfuldmægtig/advokat til markedsførings- og forbrugerret samt IP

Vi søger en advokatfuldmægtig eller advokat med erfaring (1-3 år) med og interesse for IP (navnlig ophavsret, varemærker, designs, produktefterligninger og forretningshemmeligheder) samt markedsførings- og forbrugerret til at indgå i vores specialiserede og dedikerede team.

Om stillingen
Du kommer til at indgå i et stærkt team, hvor vi arbejder dedikeret på at være ubestridt markedsleder og det foretrukne valg i sager om IP samt markedsførings- og forbrugerret. Vi rådgiver en lang række danske og udenlandske virksomheder inden for alle brancher om alle forhold inden for IP samt markedsførings- og forbrugerret. Vores rådgivning omfatter både regulatoriske forhold og compliance samt tvister og retssager.
Dine opgaver vil afspejle dine juridiske kompetencer, og kompleksiteten i opgaverne vil øges i takt med, at dine kompetencer inden for området udvikles.

Om dig
Du har et højt fagligt niveau samt et stort engagement. Herudover besidder du en særlig interesse for og erfaring med behandling af sager om IP samt markedsførings- og forbrugerret. Du har gode samarbejdsevner, er meget grundig og har lysten til fordybelse i et dynamisk specialeområde i stor udvikling, ligesom du trives med det ansvar, som følger med at være en del af et ambitiøst team. Du kommunikerer desuden klart og præcist såvel skriftligt som mundtligt og behersker engelsk på forhandlingsniveau.

Vi tilbyder
Som en del af vores team kan vi tilbyde dig et spændende job i et inspirerende og udfordrende arbejdsmiljø med et stort og dynamisk team af kolleger. Vi har en uhøjtidelig omgangstone samtidig med, at vi stræber efter at levere løsningsorienteret rådgivning med den allerhøjeste faglighed. Derudover har Plesner et attraktivt efteruddannelsesmiljø, og vi tilbyder en attraktiv løn og gode ansættelsesvilkår.

Vil du vide mere
Hvis du vil vide mere om os og stillingen, kan du kontakte HR-manager Marlene Tang på telefon 33 12 11 33 eller email mta@plesner.com.

Din ansøgning
Send din ansøgning hurtigst muligt sammen med relevante bilag. Vi indkalder løbende til samtaler, indtil vi har fundet den rette kandidat. Vi glæder os til at høre fra dig.

Mere om Plesner