Coronavirus - ledelsens forpligtelser og ansvar

Den globale coronavirus giver på mange fronter udfordringer for ledelsen i virksomheder, bl.a. sættes likviditeten under pres som følge af svigtende omsætning. Denne vanskelige og alvorlige situation skærper ledelsens pligt til årvågenhed og rettighed handling. Plesners Coronavirus Task Force gennemgår en række forhold, man bør være opmærksom på i ledelsens krisestyring.

Ledelsens forpligtelser

Ledelsen bærer det overordnede ansvar for virksomhedens drift og økonomiske situation, herunder for hvorledes eventuelle økonomiske vanskeligheder tackles. Efter selskabsloven er ledelsen underlagt en række forpligtelser, herunder bl.a. at virksomhedens likviditetsberedskab til enhver tid er forsvarligt, således at virksomheden kan opfylde sine nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder.

Ledelsen er i enhver situation forpligtet til at vurdere virksomhedens aktuelle økonomiske situation - det gælder ikke mindst i krisetider, hvor forholdene kan ændres/ forværres meget hurtigt. Foranstaltninger, der står mål med krisens konkrete påvirkninger, må træffes, og den tilstrækkelige finansielle styring varetages, således at virksomheden, samarbejdspartnere, kreditorer m.v. ikke lider tab, der ved rettidig handling kunne afværges eller reduceres. Derved minimeres også risikoen for efterfølgende ansvar for ledelsen personligt.

Særligt i krisetid

Særligt i krisetid er der behov for en proaktiv ledelse, der kan agere i de hastigt ændrede forhold. Mange virksomheder oplever i disse dage, at det er alt andet end "business as usual". Det skal ledelsen indrette virksomheden på. Dette gælder bl.a. i forhold til:

  • Omsætningsnedgang - grundet fald i efterspørgsel og/eller leveringsudfordringer: hvordan sikrer ledelsen den tilstrækkelige tilpasning

  • Likviditetsstyring - hvordan sikres tilstrækkelig likviditet, løbende opdatering af likviditetsbudget/ -beredskab i forhold til de nødvendige tiltag

  • Hjælpepakker - regeringen har iværksat og forventes fortsat at iværksætte en lang række tiltag, som skal støtte erhvervslivet. Ledelsen bør løbende følge og overveje, hvorledes disse tiltag kan påvirke og muligt gavne virksomheden

  • Debitorstyring - hvordan kan indbetalinger løbende sikres: er der (fuld) betalingsevne hos alle kunder, herunder særligt hovedkunder, hvordan er kundernes situation og eksponering, foreligger eller er der risiko for modkrav eller andre forhold, som aktuelt eller potentielt kan påvirke værdien og likviditetsflowet
    - Mellemværender (både aktuelle og kommende) med koncern- og associerede selskaber: kan de betale, sker udlån fortsat på et forsvarligt forretningsmæssigt grundlag, omstændighederne og den løbende udvikling taget i betragtning og hvilken betydning vil eventuelle forsvarlige tilpasninger indebære

  • Kreditorer - både eksterne og interne: kan virksomheden betale løbende forpligtelser, og hvis ikke, hvilke tiltag er så nødvendige for at sikre dette

  • Samhandel og levering: er det forsvarligt at fortsætte på sædvanlige leverings-/ købsbetingelser, eller er der behov for justeringer, f.eks. "Corona-klausuler"

  • Medarbejdere - deres sikkerhed: hvordan og i hvilket omfang kan arbejde/ produktion opretholdes
    - Afspadsering, ferieafholdelse, refusionsordninger: hvordan gribes det bedst muligt og mest forsvarligt an

Hastigheden af forandringer, herunder risiko for forværrelser af virksomhedens økonomiske situation, gør, at ledelsen bør sikre en tæt og løbende kontakt imellem hinanden.

Når betalingsudfordringer forudses/indtræffer

Står en virksomhed i en situation, hvor virksomheden likviditetsmæssigt er eller forudses at blive så belastet, at løbende regninger ikke kan betales, er der en række tiltag, som må overvejes i forhold til, om og hvordan betalingsevnen genoprettes på tilstrækkelig vis. Det være sig i form af justering af omkostninger, lån og indgåelse af aftaler med ens kreditorer/ samarbejdspartnere.

Indgåelse af henstandsaftaler kan være et vigtigt værktøj for at genoprette den tilstrækkelige likviditetsmæssige balance mellem de løbende indtægter og udgifter. Men indgåelse af henstandsaftaler bør ske, således at det ene problem ikke blot afløses af et andet. Derfor bør ledelsen være opmærksom på og overveje følgende:

  • Hvilke forpligtelser skal omfattes, og er forpligtelserne, der omfattes af henstandsaftalen, tilstrækkelige til, at likviditetsbehovet, efter ledelsens vurdering, opnår den tilstrækkelige balance - både på kort og længere sigt (også på den anden side af krisen)

  • Behandles kreditorer, som ikke har sikrede fordringer, ligeligt, eller sker der en favorisering af visse kreditorer på bekostning af øvrige

  • Hvorledes håndteres eventuel gæld/ tilgodehavender - både aktuel og kommende - mellem datterselskaber/ moderselskab i forhold til anden gæld

  • Hvorledes forholdes, hvis forholdene ændres, således at henstandsaftalen ikke kan opfyldes som aftalt - er der tilstrækkelig manøvrerum, så påregnelige ændringer i en krisetid ikke bringer den nødvendige henstand i fare - og er der ret til re-forhandling, hvis forholdene ændres

Denne tid er langt udenfor det sædvanlige grundlag, som virksomheder, og også landets regering, må agere på. Derfor vil der blive truffet beslutninger, som i "bagklogskabens klare lys" ikke var de rigtige. Der vil også blive truffet forkerte beslutninger. Spørgsmålet er, hvorledes - og i hvilket omfang - ledelsesmedlemmer kan gøres personligt ansvarlig for sådanne forkerte beslutninger, herunder hvad ledelsen bør overveje for at undgå et muligt ansvar.

Forretningsmæssige vurderinger relateret til kriseforløbet

Også i en krisesituation sker ansvarsbedømmelsen af ledelsen efter den såkaldte "business judgement rule", der overordnet indebærer, at ledelsen ikke ifalder erstatningsansvar, såfremt en given beslutning er truffet på et oplyst grundlag. Dette uanset beslutningen efterfølgende viser sig tabsgivende. Det afgørende er således, at det forretningsmæssige skøn, der efterfølgende viser sig at medføre tab, blev truffet på et oplyst og forsvarligt grundlag.

For at afbøde efterfølgende kritik og begrænse risiko for krav om ansvar, er det vigtigt, at de beslutninger og løbende overvejelser, som ledelsen gør sig i forhold til sine forpligtelser, sker på et veldokumenteret og oplyst grundlag - de konkrete omstændigheder taget i betragtning.

Ledelsens vurdering af en forsvarlig håndtering skal til stadighed holdes op mod de omskiftelige omstændigheder, og det bør kunne dokumenteres, at dette er sket, og at de forhold, som blev vurderet som væsentlige for de relevante beslutninger, også var tilstede i et tilstrækkeligt omfang. Den intensiverede kontakt i ledelsen, de løbende afvejninger og deraf trufne beslutninger, bør således også kunne dokumenteres.

Plesners team for Rekonstruktion & Insolvens er klar til at bistå med den nødvendige rådgivning i forhold til disse udfordringer. Vi har i mange år ydet anerkendt, kompetent, resultatorienteret og innovativ rådgivning til virksomheder i krise, deres samarbejdsparnere og de banker og andre finansielle institutioner, der i krisesituationer er en del af løsningen.

Se nyheder og aktuel information om konsekvenserne af coronavirus

Plesner Coronavirus Task Force