Plesner-advokater bag ny bog om produktefterligninger

Djøf Forlag har netop lanceret bogen "Produktefterligninger i praksis", der er skrevet af Kasper Frahm og Michala Kragmann. Bogen indeholder en gennemgang af de seneste 20 års praksis og beskriver den aktuelle retstilstand inden for sager om produktefterligninger. Den behandler desuden en række af de praktiske, strategiske og processuelle overvejelser, som sager om produktefterligninger giver anledning til.

Kasper Frahm og Michala Kragmann er forfattere til en ny bog om produktefterligninger. Bogens hovedindhold består af en gennemgang og analyse af en række af de vigtigste domme om produktefterligninger fra de seneste 20 år. Bogen præsenterer desuden en række strategiske, praktiske og processuelle overvejelser, som sager om produktefterligninger giver anledning til. Det behandles bl.a., om der er forskel på beskyttelsesomfanget for de enkelte produkttyper, om tidligere kontakt mellem parterne tillægges særligt vægt, og om visse regelsæt er mere 'brugbare' end andre.

Det er forfatternes hensigt, at bogen kan udgøre et brugbart opslagsværk for praktikeren, der beskæftiger sig med sager om produktefterligninger, for domstole samt for virksomheder, der sælger produkter, hvori der er lagt en fremtoningsmæssig indsats. Af samme grund er bogen tilrettelagt ud fra en praktisk og problemorienteret tilgang til emnefeltet.

Bogen udkommer den 23. april 2021.

Læs mere om bogen på Djøf Forlags hjemmeside.

Seneste nyt om IP-ret

IP-ret