Tør du lade robotter løse jeres juridiske opgaver - tør du lade være?

Robotterne har indtaget den juridiske verden - og alle, der beskæftiger sig med jura, bliver nødt til at forholde sig til den nye teknologi. Læs Niels Chr. Ellegaards nye bog "Robots Entering the Legal Profession" og tilmeld dig Plesner Legal Tech Forum, så bliver du rustet til at træffe de rigtige valg om Legal Tech.

Hvor meget af vores arbejde kan vi overlade til robotter? Dette er det essentielle og grundlæggende spørgsmål, som advokat og partner i Plesner, Niels Chr. Ellegaard ser nærmere på i sin nye bog "Robots Entering the Legal Profession.

Som en af de første bøger inden for dette område forsøger "Robots Entering the Legal Profession" at belyse de fundamentale spørgsmål, som både "Legal Tech" leverandører, juridiske serviceorganisationer (advokatfirmaer, virksomheder, offentlige myndigheder og domstolene) bør overveje, når vi udvikler og benytter den nye teknologi (robotter) til at løse juridiske opgaver.

Se en video-introduktion af bogen 

Bogen diskuterer både de strategiske, praktiske, etiske og kommercielle spørgsmål relateret til brugen af Legal Tech . Baseret på disse overvejelser kommer bogen med en række bud på, hvor meget af vores juridiske arbejde vi kan overlade til robotter. Samtidig giver bogen et bud på hvordan samarbejdet mellem mennesket og maskinen kan foregå og et omfattende katalog over emner, der bør overvejes, når man vil udvikle og benytte robotter til juridisk arbejde.

Læs mere om bogen på forlagets hjemmeside

Nyt Legal Tech Forum

Noget er allerede prøvet og testet inden for legal Tech - men meget nyt er på vej. Et stigende antal juridiske opgaver kan med fordel løses ved brug af den nyeste teknologi, og der udbydes allerede i dag mange produkter, der løser opgaver forbundet med juridisk rådgivning, kontraktudarbejdelse, transaktionsarbejde, retssager, compliance-opgaver og in-house juridiske processer.

For at give virksomheder og organisationer bedre mulighed for at træffe de rigtige valg om nye teknologier har vi netop lanceret Plesner Legal Tech Forum.

Vores Legal Tech Forum er åbent for alle klienter, som vil lære mere om Legal Tech eller dele egne erfaringer.

Læs mere om Legal Tech Forum

Seneste insights

Flere insights