Landsskatteretten giver dansk distributørkoncern medhold i principiel transfer pricing-sag

Landsskatteretten gav den 28. oktober 2020 en dansk distributørkoncern medhold i en principiel transfer pricing-sag vedrørende indkomstårene 2010-2012. Sagen blev ført af Plesner.

Koncernens interne varehandel

Den danske koncern er én af Europas største distributører inden for sin branche og distribuerede i 2020 til mere end 20 forskellige lande.  

Skattesagen vedrørte de koncerninterne videresalg af varer i distributørkoncernen. Koncernen køber varer fra uafhængige leverandører og videresælger disse samt koncernens egne varer til koncernens salgsselskaber. Videresalgsprisen til salgsselskaberne beregnedes efter Cost Plus-metoden. Hver af koncernens varer blev udbudt til alle koncernens salgsselskaber til nøjagtig de samme priser.

Salgsselskaberne fastsætter selv deres egne videresalgspriser.   

Koncernens transfer pricing-dokumentation indeholdt en sammenlignelighedsanalyse, hvor bruttomarginer realiseret af koncernens salgsselskaber blev sammenlignet med bruttomarginer realiseret af uafhængige benchmarkselskaber. Koncernens armslængdetest medtog alle databaseundersøgelsens resultater.

Koncernens transfer pricing-dokumentation var for hvert år baseret på de markedsdata, som var tilgængelige i internationalt anerkendte databaser. Koncernen fremlagde under klagesagen yderligere markedsdata for sagsperioden.  

SKATs opfattelse

SKAT (i dag Skattestyrelsen) traf i 2016 afgørelse  om skønsmæssigt at forhøje koncernens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010-2012, da SKAT ikke anså de koncerninterne afregningspriser til 7 af koncernens salgsselskaber for indgået på armslængdevilkår.

SKAT var navnlig uenig i koncernens transfer pricing-setup på de følgende fire punkter:

For det første fandt SKAT, at sammenlignelighedsanalysen skulle ske på baggrund af nettomarginer i stedet for bruttomarginer.  

For det andet fandt SKAT, at databaseundersøgelser fra senere indkomstår ikke kunne inddrages i transfer pricing-analysen.

For det tredje fandt SKAT, at databaseundersøgelsens resultater skulle indsnævres til det interkvartile interval.  

For det fjerde fandt SKAT, at salgsselskaber, hvis nettomarginer lå uden for det interkvartile interval, skulle justeres til armslængdespændets median.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten var enig med koncernen i sagens hovedspørgsmål og fandt således, at koncernen sammenlignelighedsanalyse baseret på bruttomarginer var korrekt.

Landsskatteretten fandt herefter, at sammenlignelighedsanalysen skulle basere sig på markedsdata fra de databaseundersøgelser, der var vedlagt transfer pricing-dokumentationen for de respektive indkomstår i sagsperioden, samt at det interkvartile interval var det rette armslængdespænd. 

Landsskatteretten fandt, at indtjeningen for visse af koncernens salgsselskaber lå uden for armslængdespændet, og spørgsmålet var derfor, hvortil justeringen skulle ske for disse selskaber.

Koncernen havde til brug for bedømmelsen af dette spørgsmål indhentet og fremlagt en statistisk-faglig ekspertudtalelse fra en professor i matematik, som konkluderede, at det mest naturlige justeringspunkt var det nærmeste punkt inden for armlængdespændet.  

Koncernen havde også fremlagt beregninger, der viste, at justering til medianen ville føre til en arbitrær forskelsbehandling af koncernens salgsselskaber.

Landsskatteretten var på dette sidste punkt enig med koncernen i, at justering alene skulle ske til det nærmeste punkt inden for armslængdespændet (i dette tilfælde tredje kvartil) og altså ikke til medianen, som SKAT havde truffet afgørelse om.

Dette er principielt, da koncernen er den første skatteyder, der i en offentliggjort afgørelse har opnået medhold i, at justeringer skal ske til intervallets tredje kvartil, uden at dette var begrundet i særlige forhold vedrørende den pågældende databaseundersøgelse.

Landsskatteretten gav på denne baggrund koncernen medhold i, at SKATs forhøjelser af koncernens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2010-2012 var foretaget på et forkert grundlag, og nedsatte forhøjelserne med godt 77 %.

Skatteministeriet har indbragt sagen for domstolene.

Koncernen blev for Landsskatteretten repræsenteret af et team fra Plesner.

Sagen blev procederet af Lasse Esbjerg Christensen.

Læs mere om vores specialeområde Transfer Pricing

Seneste nyt om Skatter og Afgifter

Skatter og Afgifter