Plesner rådgiver CapMan Real Estate ved køb af bolig- og erhvervsejendom i Søborg

Plesner har rådgivet den nordiske ejendomsinvestor CapMan Real Estate i forbindelse med CapMans køb af et ejendomsudviklingsprojekt, der omfatter en bolig- og erhvervsejendom på Søborg Hovedgade, til en værdi af ca. DKK 300 mio.

Projektet omfatter 55 beboelseslejligheder samt to erhvervslejemål, der skal anvendes til supermarked. Derudover får ejendommen en parkeringskælder i to etager.

Erhvervsarealerne, samt ejendommens parkeringskælder, skal stå færdig d. 1. december 2023, mens boligerne skal stå færdig 1. maj 2024. 

Sælger af udviklingsprojektet er sammen med totalentreprenøren Kaj Ove Madsen A/S ansvarlig for at opføre projektet. 

Plesner har rådgivet CapMan i alle dele af transaktionen, herunder bl.a. due diligence samt forhandling og indgåelse af transaktionsdokumenter.

Plesners team på transaktionen bestod af Mads Berg, Simon Winther Bjerregaard og Katrine Nørskov Knudsen

Seneste nyt om Fast Ejendom

Fast Ejendom