Plesner rådgiver NREP og Reitan ved salget af ejendommen Vogterhuset i Odense til Aberdeen

Plesner har rådgivet NREP og Reitan med salget af et joint venture-selskab, der ejer den ca. 25.000 kvm. store bolig- og erhvervsejendom kaldet Vogterhuset i Odense. Køberen er et dansk selskab kontrolleret af Aberdeen Standard Pan-European Residential Property Fund og administreret af Aberdeen Standard Investments.

Ejendommen Vogterhuset, der er beliggende centralt i Odense (på hjørnet af Rugårdsvej og Vestre Stationsvej), blev opført i 2018 og har et bruttoareal på ca. 25.000 kvm., hvoraf ca. 8.700 kvm. udgør en kælder i to etager.

Ejendommen udgør i alt fem etager og indeholder 168 boliglejemål, hvoraf 63 er studieboliger. Ejendommen indeholder desuden fem større erhvervslejemål, der er lejet ud til bl.a. Rema1000, fitnesscenter og café.

Plesner har rådgivet NREP og Reitan vedrørende alle juridiske dele af transaktionen, herunder strukturering af transaktionen, due diligence samt aftaledokumentationen.

Plesners team på sagen bestod af Mads Berg, Philip Ulrik Lund Andersson og Nils Svendsen.

Seneste nyt om Commercial Real Estate

Commercial Real Estate