Sygeforsikringen "danmark" indgår aftale om ny IT-platform med Netcompany

Sygeforsikringen "danmark" har indgået en rammeaftale om systemudvikling og drift af en ny cloudbaseret IT-platform med IT-leverandøren Netcompany. IT-platformen skal bidrage til en effektiv og driftssikker sagsbehandling til glæde for "danmark"'s medlemmer og samarbejdspartnere.

Plesner har bistået Sygeforsikringen "danmark" gennem hele forløbet. 

Sygeforsikringen "danmark" er et af Danmarks største skadesforsikringsselskaber, som har over 2,5 mio. medlemmer.

Plesner har hjulpet med udarbejdelsen af aftalekomplekset til brug for udbuddet, og har herunder rådgivet om de specifikke compliancekrav, som forsikringsselskaber skal leve op til ved drift af IT-systemer.

Plesner har efterfølgende rådgivet "danmark" under udbudsprocessen og har bistået i forhandlingerne med Netcompany.

Plesner vil fortsat bistå "danmark" i den indledende fase af samarbejdet med Netcompany.

Rammeaftalen skal være med til at sikre "danmark" en robust og effektiv IT-platform, som kan være til gavn for medlemmerne i mange år fremover.