Omstødelse af to betalinger til revisor

Østre Landsret har den 15. april 2019 stadfæstet en dom afsagt af Retten på Frederiksberg, om omstødelse af to betalinger foretaget af et (nu konkursramt) selskab til dets revisor.

Selskabet var før dets konkurs en del af en større jysk koncern, som i en længere årrække forud for konkursen havde benyttet det samme revisionsfirma. Som konsekvens af selskabets insolvens blev der i første omgang indledt en indenretlig rekonstruktionsbehandling, som mislykkedes, hvorefter selskabet to uger efter blev erklæret konkurs.

De to betalinger blev foretaget henholdsvis 1,5 og 2 måneder før indledningen af rekonstruktionen og vedrørte hovedsageligt revisionsarbejde, som allerede var udført på betalingstidspunkterne. Der var mellem parterne enighed om, at selskabet på begge betalingstidspunkter var insolvent, og at den anden betaling skete som konsekvens af, at revisor betingede indlevering af selskabets årsrapport mod at få betalt sit "gamle" honorar.

Selskabets revisor gjorde under sagen bl.a. gældende, at der ikke skulle ske omstødelse af betalingerne, da der i revisionsbranchen ikke er praksis for, at revisorer kræver forudbetalinger for sædvanligt revisionsarbejde. Det blev gjort gældende, at revisorer derfor er særligt udsatte, hvis de midt under en revision måtte afdække, at et selskab er nødlidende, og ikke på det tidspunkt kan betinge fortsættelsen af arbejdet med betaling for tidligere arbejde.

Østre Landsret gav med dommen kurator medhold i, at der kan ske omstødelse over for revisorer (og andre), der har kendskab til et selskabs økonomiske vanskeligheder, og efter omstændighederne udnytter denne viden til at opnå betaling for "gammelt" honorar.

Dommen er særligt interessant fordi Østre Landsret alene skulle tage stilling til, hvornår betalinger er utilbørlige efter konkurslovens § 74. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på, at betalingerne vedrørte allerede udført arbejde, og at begge fakturaer var udstedt forud for sædvanlige faktureringstidspunkter og på tidspunkter, hvor revisor havde kendskab til selskabets insolvens. Landsretten fandt ikke, at betalingerne havde været nødvendige for at afværge tab, uagtet at revisor udøvede tilbageholdsret i selskabets årsrapport, hvis manglende rettidige indsendelse kunne have ført til selskabets tvangsopløsning, som ellers gjort gældende af revisor.

Dommen fastslår derfor, at også revisorer, som tilfældet er med andre rådgivere, der beskæftiger sig med nødlidende selskaber, må sikre sig forudbetaling af sit honorar for at undgå at blive mødt med et tilbagebetalingskrav fra et efterfølgende konkursbo. Modtages der alligevel betaling i en sådan situation, vil det efter omstændighederne være et brud på det konkursretlige ligelighedsprincip - som netop beskytter konkursboets øvrige kreditorer mod uberettigede dispositioner - med den konsekvens, at der kan ske omstødelse efter konkurslovens regler.

Advokat Lars Skanvig er kurator for konkursboet, og retssagen har i byretten været ført af advokatfuldmægtig Christian Ellegaard Gejel og i Østre Landsret af advokat Victoria Grevit Eriksen.

Seneste nyt om Insolvens og Rekonstruktion

Insolvens og Rekonstruktion