Ejendomsselskabet Klövern køber Codanhus

Det svenske ejendomsselskab Klövern AB har købt erhvervsejendommen Codanhus af DADES for DKK 1,44 mia. Plesner har rådgivet Klövern i forbindelse med transaktionen.

Det 21 etager høje Codanhus på Gl. Kongevej på Frederiksberg var ved sin opførelse i 1961 Danmarks højeste kontorejendom. Ejendommen har et samlet areal på ca. 41.000 kvm, herunder ca. 10.000 kvm. parkeringskælder.

Den hidtidige ejer DADES overtog ejendommen i 2008 fra forsikringsselskabet Codan, der har lagt navn ejendommen.

På nuværende tidspunkt er ejendommen næsten fuldt udlejet, og der er aftaler med syv forskellige lejere. Codanhus er den anden ejendom, som Klövern køber i København.

Seneste nyt om Commercial Real Estate

Commercial Real Estate