Europa Capital køber 362 boliger i Valby

Europa Capital har købt 362 boliger i den nye bydel i København "Valby Maskinfabrik". Ejendomsporteføljen er erhvervet fra De Forenede Ejendomsselskaber A/S. Plesner har bistået Europa Capital med transaktionen.

Europa Capitals investering i boligprojektet i Valby Maskinfabrik består af to bygninger der allerede opført - og tre bygninger der bliver opført i løbet af 2016 og 2017. Bygningerne er tegnet af C.F. Møller, Vilhelm Lauritzen Arkitekter, samt Arkitema Architects.

Det er Europa Capitals første investering i Danmark, og den internationale ejendomsfond er interesserede i yderligere danske investeringer særligt i København.

Den nye bydel Valby Maskinfabrik, hvor de 362 boliger er placeret, kommer til at rumme 1.200 boliger på i alt 120.000 kvm. og 1.500 arbejdspladser på i alt 40.000 kvm.

Seneste nyt om Commercial Real Estate

Commercial Real Estate