Kohberg-ejere investerer i fødevarevirksomheden SEiMEi

Koff A/S - moderselskabet bag bl.a. Kohberg Bakery Group A/S - har indgået et partnerskab med iværksætteren Allan Feldt i forhold til fødevarevirksomheden SEiMEi. Plesner har bistået Koff A/S med investeringen i SEiMEi.

SEiMEi er placeret i Nakskov på Lolland og producerer en række lokale danske fødevarer. Virksomheden er især kendt for produktion af en fuldkornsjuice og forskellige andre nye juice-produkter.

Partnerskabet med Koff A/S skal være med til at indfri SEiMEi's målsætning om at udvikle virksomheden og over de kommende år opbygge en milliardomsætning på markedet for sunde drikkevarer. Hovedmanden bag SEiMEi, iværksætteren Allan Feldt, har tidligere stiftet kildevandsvirksomheden Aqua d'Or, som han gjorde til markedsledende i Danmark og siden solgte til Danone.

Udover at udvikle nye produkter satser SEiMEi på at profilere sig og udbygge sin position i markedet bl.a. ved hjælp af en markedsføringskampagne i samarbejde med den danske model Helena Christensen. Virksomheden har desuden et udbygget CSR-arbejde og lægger vægt på en CO²-venlig produktion.

Læs mere om partnerskabet mellem Koff A/S og SEiMEi ApS

Seneste nyt om Selskabsret og Commercial Contracts

Selskabsret