Plesner vinder sag i Højesteret for Codan

Højesteret har afsagt dom i en sag om arkitekts og tømrers ansvar for mangler ved en dampspærre i en tagkonstruktion

Sagen drejede sig om opførelsen af et lægehus, hvor hele tagkonstruktionen efterfølgende måtte udskiftes på grund af angreb af råd og svamp og andre mangler. Den udførende tømrermester og den projekterende og tilsynsførende arkitekt blev fundet erstatningsansvarlige for disse skader, som skyldtes forkert montering af en dampspærre - en hygrodiode - som ikke var lufttæt.

Baggrund

Bygherren skulle have opført et nyt lægehus i 1995 og havde indgået aftale med arkitekten og tømrermesteren. Arkitekten havde udarbejdet følgende beskrivelse om montering af dampspærre: "På underside af spær monteres dampspærre. Icopal hygrodiode efter producentens anvisninger".
 
Det centrale spørgsmål i ansvarsvurderingen var, om tømrermesteren og arkitekten, ud fra byggetidens viden i september 1995, vidste eller burde vide, at en dampspærre skulle være lufttæt, også når der var tale om en hygrodiode.

Tømrermesteren og arkitekten anførte, at deres ansvar skulle bedømmes på baggrund af Icopals beskrivelse fra 1991. Her stod: "I koldttagskonstruktioner fastgøres hygrodioden almindeligvis direkte til spær ved hjælp af hæfteklammer. Yderligere tætning af samlinger er ikke nødvendig."

Advokat Søren Vagner Nielsen fra Plesner, der repræsenterede Codan, gjorde gældende, at arkitektens og tømrermesterens viden skulle bedømmes ud fra den samlede sum af viden, som man havde om dampspærrer og hygrodioder i september 1995. Den viden fremgik bl.a. af et bygningsreglement fra 1. april 1995 og af SBI-anvisning nr. 178 fra 1993 om bygningers fugtisolering. Heraf fremgik det, at en dampspærre skal være lufttæt, hvorfor den skal sluttes tæt til ydervægge, skillevægge og alle former for gennemføringer i dampspærren. Desuden skulle der ske tætning af samlingerne mellem de oplagte baner af dampspærremateriale. SBI-anvisningen indeholdt et særligt afsnit om hygrodioden, hvori der ikke var opstillet lempeligere regler om lufttæthed, end der blev opstillet for andre former for dampspærrer.

Afgørelse

Højesteret nåede på den baggrund frem til, at opsætningen af hygrodioden, som følge af manglende tætning, var i strid med god håndværksskik, hvorfor tømrermesteren var erstatningsansvarlig over for lægehuset og Codan Forsikring A/S.

Arkitekten fandtes ligeledes at være erstatningsansvarlig, fordi han, i lyset af Icopals vejledning, burde have præciseret kravene til opsætningen af hygrodioden i projektmaterialet, ligesom han burde have grebet ind over for den mangelfulde opsætning.

Tømrermesteren og arkitekten var herefter solidarisk ansvarlige over for bygherre og Codan og skulle hver bære halvdelen af kravet.

Højesterets dom er en anke af Vestre Landsrets dom af 1. juni 2007, som er refereret i TBB 2007.634.

Et domsresumé kan ses på Højesterets hjemmeside.

Hvis der er spørgsmål til sagen, kan henvendelse rettes til advokat Søren Vagner Nielsen.