Vigtig højesteretsdom om den traditionelle ulykkesforsikrings dækningsområde

Advokat Mikael Rosenmejer og advokat Marie-Louise Rørbøl fra Plesner har bistået Lærerstandens Brandforsikring A/S med en principiel sag vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt ulykkesforsikringen dækker fald som følge af besvimelse. Ved domsafsigelsen medvirkede 7 dommere. Et flertal på fire højesteretsdommere mod tre fandt, at forsikringstager ikke havde dækning i den konkrete sag.

Forsikringstager var en kvindelig lærer, der deltog i en pædagogisk weekend med dagsprogram fredag og lørdag. Fredag aften var der socialt samvær med fællesspisning i kursusejendommens restaurant. Efter middagen opholdt deltagerne sig i flere timer i kælderetagens slyngelstue, hvor der var varmt og røgfyldt. Da forsikringstager på et tidspunkt blev budt op til dans, konstaterede hun, at hun blev svimmel og satte sig derfor på en stol, men fandt straks ud af, at hun hellere ville udenfor og have lidt frisk luft og fulgtes derfor med kollegaen, der havde budt hende op, udenfor. Fordi det var koldt, gav kollegaen hende sin jakke på. Forsikringstager besvimede, kort efter hun var kommet ud, og faldt i kælderskakten.

Ved faldet pådrog forsikringstager sig svære følger og fik fastsat en méngrad til 20%.

Arbejdsskadestyrelsen anerkendte tilfældet som en arbejdsskade, da man vurderede, at der var tale om en pludselig udefra kommende hændelse. Lærerstandens Brandforsikring A/S var ikke enig i denne vurdering og afviste at udbetale erstatning.

Definitionen på et ulykkestilfælde var i forsikringsbetingelserne angivet som:

"Ulykkestilfælde, hvorved forstås en tilfældig af den forsikredes vilje uafhængig, pludselig og udefra kommende indvirkning på legemet, som har en påviselig beskadigelse af dette til følge".

Østre Landsrets dom

Forbrugerrådet førte retssagen som mandatar for læreren efter ordningen med forbrugernes principielle sager. Østre Landsret fandt i en dom af 29. januar 2002, at et fald, foranlediget af besvimelse efter omstændighederne ville kunne betegnes som et ulykkestilfælde, nemlig i de tilfælde, hvor besvimelsen, der medførte tilskadekomsten, var forårsaget af en tilfældig, ufrivillig, pludselig indvirkning på legemet. Dette mente landsretten ikke var tilfældet i den konkrete sag, hvor det måtte antages, at besvimelsen skyldtes det langvarige ophold på cirka 4 timer i et varmt og røgfyldt lokale. Der var derfor ikke tale om en pludselig indvirken på legemet.

Højesterets dom

For Højesteret forelå en udtalelse fra Retslægerådet om, at det ikke var muligt at udpege præcist, hvilke faktorer der havde udløst besvimelsen i det konkrete tilfælde. Højesterets flertal lagde vægt på, at faldskader som følge af besvimelse efter en fast og langvarig praksis for Ankenævnet for Forsikring, ikke kunne anses som ulykkestilfælde, og at parterne i ulykkesforsikringsaftaler kunne indrette sig efter denne praksis. Flertallet fandt endvidere, at det var naturligt i overensstemmelse med denne praksis, at man ved afgørelsen af, om betingelserne i ulykkesbegrebet er opfyldt, først tager stilling til, om besvimelsen, der er den udløsende årsag i årsagsskæden, skyldes en pludselig udefra kommende indvirkning på legemet. Da flertallet fandt, at besvimelsen ikke var udtryk for en pludselig udefra kommende indvirkning på legemet, frifandt flertallet Lærerstandens Brandforsikring A/S.

Mindretallet fandt derimod, at skaden var opstået ved selve faldet, og at faldet i sig selv måtte anses for et ulykkestilfælde, og at dette gjaldt, uanset at årsagen til faldet var besvimelse, hvor besvimelsen ikke skyldtes forhold, som var udtrykkelig undtaget i forsikringsbetingelserne.

Højesterets dom af 20. december 2005 kan læses her.

Spørgsmål vedrørende dommen og forsikringsret kan stiles til advokat Mikael Rosenmejer og advokat Marie-Louise Rørbøl.