Eternitsagerne - Tømrermester blev frifundet

Østre Landsret har den 13. februar 2004 ændret byrettens dom og frifundet en tømrermester for krav om afslag på grund af mangler ved eternittag. Tømrermesteren var ved Landsretten repræsenteret af advokat H.P. Drisdal Hansen.

Sagen er en udløber af de mange eternitsager, som opstod, da det viste sig, at de nye asbestfri tagplader begyndte at krakelere og smuldre i overfladen 8-10 år efter, at de var produceret.

Først frifandt Højesteret trælasthandlerne efter Købelovens 1 års frist. Senere frifandt Højesteret Dansk Eternitfabrik for ansvar for fejl ved produktionen, og Vestre Landsret har frifundet tømrermestre i 6 udvalgte sager for mangelsansvar efter de entrepriseretlige regler. Vestre Landsret har også frifundet flere almindelige hussælgere for mangelsansvar.

Kun i et tilfælde er en tømrermester blevet dømt. Han opførte og solgte et nøglefærdigt hus og blev dømt til at betale forholdsmæssigt afslag for de mangelfulde tagplader.

Denne sag blev appelleret til Østre Landsret, hvor tømrermesteren nu er blevet frifundet.

Situationen er således genoprettet. Endnu er ingen husejer blevet tilkendt erstatning eller afslag for de forvitrede tagplader, der blev sendt på markedet, da asbest blev forbudt. Husejerne har i alle tilfælde måttet skifte taget for egen regning - kun hjulpet af Dansk Eternitfabriks tilbud om nye tagplader til halv pris, som var gældende indtil Højesteret frifandt eternitfabrikken.

Tømrermestrenes organisation - Dansk Byggeri - har været meget nervøs for tømrermestrenes ansvar. Men det er lykkedes at opnå frifindelse i alle sager - nu også hvor risikoen var størst, nemlig hvor en tømrermester ikke kun var entreprenør, men også professionel bygherre og sælger.

Sagen er også interessant ud fra andre hensyn. I almindelighed antages det, at der ikke gælder nogen mindstegrænse for en professionel bygherres mangelshæftelse (f.eks. Rosenmeier: Mangler ved fast ejendom 4. udgave side 138), men det gør der altså - nu.

Landsretten lagde til grund, at taget var mangelfuldt. Men ejeren fik alligevel ikke tilkendt noget afslag, fordi udbedringsomkostningerne ikke var af en tilstrækkelig størrelse, når de skulle regnes tilbage til handelstidspunktet, og der tillige skulle tages hensyn til den nytteværdi, som ejeren trods manglerne havde haft af taget.

Spørgsmål vedrørende dommen og eternitsagerne i øvrigt kan stilles til advokat H.P. Drisdal Hansen og advokat Stig G. Mathiasen.