Højesteretssag om hævd vundet

Advokat Torben Bondrop har vundet en Højesteretssag om hævd for Søllerød Kommune. En enig Højesteret giver Søllerød Kommune medhold i, at de til enhver tid værende ejere af og beboere i Fagerdalen 16-24, beliggende i Hørsholm Kommune, ikke ved hævd har vundet ret til færdsel med motorkøretøjer ad et stistykke beliggende i Søllerød Kommune.

Højesteret fremhæver i præmisserne, at stistykket er en del af et sammenhængende stistykke, og at det ikke fremstår som indrettet særligt med henblik på de hævdsøgendes ejendomme, som har vejret og vejadgang ad Fagerdalen. Højesteret giver derfor Søllerød Kommune medhold i, at der er tale om en usynbar servitut, der alene kan vindes ved alderstidshævd. Dette indebærer, at rådigheden dels skal omfatte en periode på mindst 45-50 år, dels at den skal række så langt tilbage i tiden, at ingen nulevende personer har erindring om andet.

Højesteret stadfæster således med dommen landsretternes hidtidige praksis om, at råden i form af færdsel må anses for en usynbar servitut, når det område, der rådes over, ikke er den eneste adgangsvej til den herskende ejendom, jf. således UfR.1998.120V og UfR.1997.1577Ø. Højesterets dom er endvidere i overensstemmelse med den faste antagelse i teori og praksis om, at en usynbar servitut alene kan vindes ved alderstidshævd.

I stedet for herefter - i overensstemmelse med Østre Landsrets afgørelse i første instans - at tage stilling til, om ejerne har udvist en hævdbegrundende råden i den krævede periode, anfører Højesteret, at stistykket indtil 1996, hvor Søllerød Kommune forbød færdsel med motorkøretøjer, har stået åbent for almenheden - også for denne form for færdsel.

Da de hævdsøgende efter Højesterets opfattelse ikke heroverfor har godtgjort, at den påståede færdselsret har en særegen betydning for deres ejendomme, finder Højesteret ikke, at de kan erhverve en individuel færdselsret ved hævd.

Højesterets dom er i overensstemmelse med den nyeste Østre Landsrets dom på området, refereret i UfR.1998.1747Ø, hvor Østre Landsret afviser, at der er vundet hævd på en færdselsret til et fredet areal under henvisning til, at den hævdsøgende ikke har en særlig og selvstændig interesse i færdslen. Østre Landsret fremhæver - ligesom Højesteret i nærværende sag - at der er andre adgangsveje til arealet.

Det må efter Højesterets dom antages at være gældende ret, at der - uanset tilstrækkelig varighed af en udøvet råden - som udgangspunkt ikke kan vindes hævd på en færdselsret, såfremt der er andre adgangsveje til den herskende ejendom, og såfremt der ikke kan godtgøres en "særlig og selvstændig interesse" i færdslen. Hvad der kunne opfylde kravene til en sådan særlig og selvstændig interesse er ikke afklaret.