Konkurrenceretlig vurdering af lead-registreringsordninger

EU-Domstolen har for nylig afsagt dom i anledning af en præjudiciel forelæggelse vedrørende den konkurrenceretlige vurdering af lead-registreringsordninger, der giver den af en leverandørs forhandlere eller partnere, der først registrerer en potentiel transaktion med en kunde, en fortrinsret til at gennemføre salget med denne kunde. Sådanne lead-registreringsordninger kan potentielt anses for at udgøre alvorlige konkurrenceovertrædelser.

Lead-registreringsordninger

En række brancher, herunder it-branchen, benytter sig af lead-registreringsordninger. En lead-registreringsordning er en aftale indgået mellem en leverandør og dennes forhandlere eller andre partnere, som giver den forhandler eller partner, der først registrerer en potentiel transaktion med en kunde ("lead"), en fortrinsret eller fordel til at gennemføre salgsprocessen med den pågældende kunde. En fortrinsret kan f.eks. gælde i en bestemt periode, og en fordel kan f.eks. være en højere forhandlerrabat ved salg til de relevante kunder, end andre forhandlere og partnere kan opnå.

Lead-registreringsordninger er for nogen begrundet i et ønske om at effektivisere distributionsprocesser, så forhandlere og partnere ikke bruger unødvendig tid og ressourcer på at kontakte kunder, som en anden forhandler eller partner har registreret. Ligeledes bliver kunderne ikke unødvendigt opsøgt. Ikke desto mindre kan en fortrinsret eller en fordel gøre det sværere for forhandlere og partnere at konkurrere om de registrerede kunder og således indebære en indirekte fordeling af kunder på markedet.

Sagens baggrund

Den præjudicielle forelæggelse for EU-Domstolen udsprang af en sag i Letland vedrørende en bestemt lead-registreringsordning anvendt af SIA Visma Enterprise ("Visma").

Vismas standardaftaler med virksomhedens forhandlere/partnere om distribution af Vismas to regnskabsprogrammer indeholdt en klausul, der gav den forhandler/partner, der først havde registreret en potentiel transaktion med en kunde, en fortrinsret til at gennemføre salgsprocessen med den pågældende kunde i en periode på op til seks måneder, medmindre slutbrugeren modsatte sig dette. 

I 2013 traf det lettiske konkurrenceråd afgørelse om, at klausulen var i strid med forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler efter lettisk lovgivning. Et tilsvarende forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler findes i dansk og europæisk konkurrenceret. Konkurrencerådet fandt endvidere, at aftalen mellem Visma og partnerne havde til formål at begrænse konkurrencen. Visma blev pålagt en bøde på ca. EUR 64.000 (svarende til ca. DKK 475.000). Afgørelsen blev appelleret og efterfølgende hjemvist til fornyet behandling. 

I den forbindelse anmodede den lettiske domstol EU-Domstolen om at tage stilling til en række præjudicielle spørgsmål om lead-registreringsordninger. 

EU-Domstolen blev blandt andet bedt om at tage stilling til, om lead-registreringsordninger kan anses for at være omfattet af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler, herunder om sådanne ordninger har "til formål" at begrænse konkurrencen. 

EU-Domstolens dom af 18. november 2021

EU-Domstolen svarede, at en lead-registreringsordning, hvorefter den forhandler, som først registrerer en potentiel transaktion med slutbrugeren, i en tidsbegrænset periode derefter har en fortrinsret til at gennemføre salget, medmindre slutbrugeren modsætter sig dette, ikke kan kvalificeres som en aftale, der har "til formål" at begrænse konkurrencen, medmindre aftalen – henset til dens ordlyd, formål og sammenhæng – kan anses for at være tilstrækkelig skadelig for konkurrencen til at blive kvalificeret på denne måde. 

EU-Domstolen udtalte, at det påhvilede den nationale domstol at vurdere, om dette kriterie var opfyldt i forhold til den konkrete lead-registreringsordning. Domstolen kom ikke med yderligere vejledning om, under hvilke omstændigheder en lead-registreringsordning kan anses for at være tilstrækkelig skadelig for konkurrencen til, at den må anses for at have "til formål"  at begrænse konkurrencen. 

EU-Domstolens dom kan læses her.

Plesners bemærkninger

EU-Domstolens dom må fortolkes således, at lead-registreringsordninger under visse omstændigheder kan anses for at have "til formål" at begrænse konkurrencen og derfor være i strid med forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler, uden at konkurrencemyndighederne behøver at påvise nogen konkret skadelig effekt på markedet. Som nævnt giver dommen dog desværre ingen nærmere vejledning om, under hvilke omstændigheder en lead-registreringsordning må anses for at have "til formål" at begrænse konkurrencen. 

Plesner vurderer, at det formentlig vil være tilfældet, hvis en lead-registreringsordning indebærer, at én forhandler i en periode får eneret til at sælge til en potentiel kunde, således at andre forhandlere i denne periode direkte forhindres i at henvende sig til den pågældende potentielle kunde eller i at besvare henvendelser fra denne (dvs. et forbud mod andre forhandleres aktive og passive salg til den pågældende potentielle kunde). 

Det kan dog også være tilfældet, selvom andre forhandlere forbliver frie til at sælge til den pågældende potentielle kunde, hvis den forhandler, der først registrerer kunden, derved opnår en vis fordel, som indirekte forhindrer andre forhandlere i at konkurrere effektivt om kunden. En sådan fordel kunne eksempelvis være, at den første forhandler opnår en særlig fordelagtig rabat på indkøb af varer specifikt med henblik på videresalg til den pågældende potentielle kunde, som ikke tilbydes til andre forhandlere.

Der forventes at komme yderligere klarhed om den konkurrenceretlige vurdering af lead-registreringsordninger, når den lettiske domstol træffer afgørelse i hovedsagen i lyset af EU-Domstolens dom. Plesner følger løbende udviklingen på området.

Seneste nyt om EU- og Konkurrenceret / Offentlige Indkøb

EU- og Konkurrenceret