Baggrunden for dommen

EU-Domstolen har tidligere fastslået, at ikke kun virksomheder, der har købt produkter til overpriser direkte fra karteldeltagere (direkte aftagere), men også virksomheder i senere omsætningsled, til hvilke overpriserne er blevet overvæltet, kan kræve erstatning fra karteldeltagerne. Domstolen havde dog ikke tidligere taget stilling til, hvor indirekte aftagere kan anlægge sådanne erstatningssøgsmål.

Sagen for EU-Domstolen udsprang af et erstatningssøgsmål anlagt i Ungarn af et ungarsk transportselskab mod en hollandsk lastbilproducent, der havde deltaget i lastbilkartellet, som blev sanktioneret af EU-Kommissionen i 2016.

Hvis virksomheder inden for EØS anlægger sag mod andre virksomheder inden for EØS, skal det som udgangspunkt ske ved domstolene i sagsøgtes hjemland. Der gælder dog visse undtagelser hertil. I den konkrete sag havde sagsøgeren anlagt sag i medfør af Bruxelles I-forordningens artikel 7, nr. 2, hvorefter virksomheder i sager om erstatning uden for kontrakt kan sagsøges i en anden medlemsstat, hvor "skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå".

Ifølge praksis kan det både være stedet for den skadevoldende begivenhed og stedet for skadens indtræden. I den konkrete sag var det ubestridt, at den skadevoldende begivenhed ikke havde fundet sted i Ungarn. Spørgsmålet var derfor, hvorvidt skaden – sagsøgerens påståede tab – kunne anses for at være indtrådt i Ungarn.

Det følger endvidere af praksis, at bestemmelsen alene kan bruges, hvis der er tale om en umiddelbar skade, der følger direkte af den skadevoldende begivenhed. Derimod omfatter bestemmelsen ikke efterfølgende skadevirkninger, herunder formuetab som følge af en skade, der oprindelig er indtrådt og lidt af sagsøgeren i en anden medlemsstat. I den konkrete sag havde sagsøgeren ikke købt lastbiler direkte fra nogen af karteldeltagerne, men påstod at have betalt forhøjede leasingpriser til forhandlere i Ungarn, der havde købt lastbiler fra karteldeltagerne til overpriser. Det var derfor også et spørgsmål i sagen, om sagsøgerens påståede tab kunne anses for en umiddelbar skade.

EU-Domstolens dom

Dommen synes at fastslå, at hvis indirekte aftagere har lidt tab, fordi overpriser betalt af direkte aftagere er blevet overvæltet til dem, er der tale om umiddelbare tab, der kan danne grundlag for værneting i medfør af Bruxelles I-forordningens artikel 7, nr. 2.

Derfor kan en indirekte aftager i medfør af bestemmelsen anlægge sag mod en karteldeltager fra et andet EØS-land i det land, hvor den indirekte aftager har lidt tab. Det vil typisk være i den indirekte aftagers hjemland.

Dette gælder ifølge dommen i hvert fald, hvis en myndighedsafgørelse tidligere har fastslået, at kartellets geografiske udstrækning omfattede det pågældende land, hvilket var tilfældet i den konkrete sag. Det samme vil dog formentlig gælde, selvom der ikke er nogen myndighedsafgørelse, der har fastslået kartellets geografiske udstrækning, eller hvis kartellets geografiske udstrækning er fastslået i en myndighedsafgørelse, men tabet påstås at være lidt i et land udenfor dette område.

Dommen er både relevant for indirekte aftagere, der overvejer at anlægge erstatningssøgsmål mod karteldeltagere, der er hjemmehørende i andre EØS-lande, samt for virksomheder, der er fundet at have deltaget i karteller, og som vil vurdere risikoen for at blive mødt med erstatningssøgsmål i andre lande.

Læs EU-Domstolens dom

Ny vedledning om erstatning til indirekte købere

I relation til indirekte købere har EU-Kommissionen den 1. juli 2019 vedtaget nye retningslinjer for beregning af, hvilken andel af en overpris som følge af et kartel eller en anden konkurrenceretsovertrædelse, der er blevet overvæltet til en indirekte køber.
Læs Plesners nyhed om de nye retningslinjer:
"Ny vejledning om erstatning til indirekte købere"