Øget risiko for ansvar forbundet med datterselskabers overtrædelser af konkurrencereglerne

Et nyt EU-direktiv og et forslag til en afgørelse fra EU-Domstolen kan medføre en øget risiko for, at selskaber kan blive pålagt bøder eller blive holdt erstatningsansvarlige for deres datterselskabers overtrædelser af konkurrencereglerne.

Bødeansvar

Efter gældende ret kan danske domstole kun pålægge et moderselskab bødeansvar for et datterselskabs overtrædelse af konkurrencereglerne, hvis (i) moderselskabet har medvirket til overtrædelsen (eksempelvis ved at opfordre til overtrædelsen eller ved at undlade at forhindre den, selvom moderselskabet havde formodning om overtrædelsen), eller (ii) de "reelle beslutninger" er truffet af moderselskabet med virkning for datterselskabets aktiviteter. Det følger af Rigsadvokatens meddelelse om strafansvar for juridiske personer.

I henhold til EU-praksis kan Europa-Kommissionen derimod pålægge et moderselskab bødeansvar for et datterselskabs overtrædelse af EU-konkurrencereglerne, alene fordi moderselskabet har udøvet såkaldt "bestemmende indflydelse" over datterselskabet. Det formodes at være tilfældet, hvis moderselskabet direkte eller indirekte ejer (næsten) alle aktierne eller kontrollerer (næsten) alle stemmerettighederne i datterselskabet, og formodningen er i praksis nærmest umulig at afkræfte. Dermed kan et moderselskab blive pålagt bødeansvar, selvom moderselskabet ikke har nogen formodning om datterselskabets overtrædelse, og selvom moderselskabet rent faktisk ikke har udøvet indflydelse over datterselskabet.

Den 11. december 2018 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet imidlertid det såkaldte "ECN+-direktiv", som blev offentliggjort den 14. januar 2019.

Artikel 13(5) i direktivet foreskriver, at nationale konkurrencemyndigheder og domstole skal holde moderselskaber bødeansvarlige for datterselskabers overtrædelser af EU-konkurrencereglerne efter samme principper som beskrevet ovenfor. Endvidere foreskriver artikel 13(1), at nationale konkurrencemyndigheder (og ikke kun domstolene) skal kunne pålægge bøder for overtrædelser af EU-konkurrencereglerne.

Det betyder, at både de danske konkurrencemyndigheder og domstolene fremover skal kunne pålægge moderselskaber bøder for datterselskabers overtrædelser af EU-konkurrencereglerne efter samme principper som i henhold til EU-praksis – eksempelvis alene fordi moderselskabet direkte eller indirekte ejer (næsten) alle aktierne i datterselskabet.

Direktivet gælder alene i forhold til overtrædelser af EU-konkurrencereglerne, men reglerne vil formentlig også blive implementeret for så vidt angår overtrædelser af de danske konkurrenceregler.

Direktivet skal implementeres i dansk ret senest den 4. februar 2021. Myndighederne har endnu ikke udarbejdet forslag til implementeringslovgivningen.

Erstatningsansvar

Den 6. februar 2019 offentliggjorde EU-Domstolens Generaladvokat Nils Wahl et forslag til afgørelse i en præjudiciel forelæggelse vedrørende erstatningsansvar for overtrædelser af EU-konkurrencereglerne.

I den underliggende sag var nogle selskaber, der havde deltaget i et kartel, blevet frivilligt likvideret af deres moderselskaber, der havde overtaget og videreført datterselskabernes aktiviteter. Spørgsmålet var så, om moderselskaberne, der ikke selv havde deltaget i kartellet, men som var blevet pålagt bødeansvar for datterselskabernes overtrædelser i henhold til principperne omtalt ovenfor, kunne holdes erstatningsansvarlige for overtrædelserne.

I forhold til den situation foreslår Wahl, at EU-Domstolen skal svare, at et moderselskab kan holdes erstatningsansvarligt for et datterselskabs overtrædelse i henhold til det EU-retlige princip om økonomisk kontinuitet.

Generaladvokaten kommer imidlertid i sit forslag til afgørelse også med en række generelle bemærkninger om, hvem der skal kunne holdes erstatningsansvarlige for overtrædelser af EU-konkurrencereglerne. Wahl argumenterer for, at ansvarssubjektet i erstatningssager skal vurderes på grundlag af samme principper som i bødesager, som er beskrevet ovenfor.

Logisk set omfatter det ikke kun situationer, hvor moderselskabet har overtaget og fortsat datterselskabets aktiviteter efter en frivillig likvidation, men eksempelvis også hvor datterselskabet fortsat eksisterer, enten ejet af moderselskabet eller en tredjemand, og hvor datterselskabets aktiviteter er blevet afviklet eller overført til en tredjemand efter en konkurs.

Hvis EU-Domstolen følger Wahls forslag, vil det indebære en væsentlig afvigelse fra gældende dansk ret, hvor et moderselskab kun kan holdes erstatningsansvarlig for et datterselskabs overtrædelse af konkurrencereglerne, hvis moderselskabet selv har handlet ansvarspådragende. Det bliver derfor meget interessant at læse EU-Domstolens dom, der formentlig vil blive afsagt inden for de næste par måneder.

Dommen vil dog formentlig kun få betydning for erstatningssager vedrørende overtrædelser af EU-konkurrencereglerne. Derimod vil dommen ikke ændre retsstillingen i forhold til erstatningssager, der kun vedrører overtrædelser af de danske konkurrenceregler. Det ville kræve en lovændring.

Konsekvenser for virksomheder

De beskrevne udviklinger kan medføre en forøget risiko for, at selskaber kan blive pålagt bøder eller blive holdt erstatningsansvarlige for deres datterselskabers overtrædelser af konkurrencereglerne.

Det kan give selskaber anledning til at øge fokus og arbejde på at sikre effektiv overholdelse af konkurrencereglerne i deres datterselskaber, herunder gennem effektive compliance-programmer til forebyggelse og monitorering af mulige overtrædelser.

-

Se Rigsadvokatens meddelelse om strafansvar for juridiske personer (senest opdateret i juni 2015)

Se ECN+-direktivet

Se Generaladvokat Wahls forslag til afgørelse

Seneste nyt om EU- og Konkurrenceret / Offentlige Indkøb

EU- og Konkurrenceret