Lovforslag: Skærpede bøder for at overtræde hvidvaskloven

Finanstilsynet har den 7. september 2018 sendt et udkast til forslag om ændring af hvidvaskloven i høring. Hvis forslaget gennemføres i sin eksisterende form, vil det få stor betydning for bødeniveauet for overtrædelser af hvidvaskloven.

Baggrund og politisk motivation

Høringsforslaget er en implementering af den politiske aftale fra juni 2017 indgået mellem størstedelen af Folketingets partier om en styrket indsats mod hvidvask.

I ændringsforslaget identificerer Finanstilsynet på baggrund af den gældende bødepraksis nogle typeovertrædelser af hvidvaskloven og dertilhørende principper for bødeudmålingen af de forskellige overtrædelsestyper:

  • (A) Systemiske mangler (eksempelvis manglende IT-redskaber eller personale, hvor virksomheden har haft en økonomisk besparelse ved overtrædelsen - eksempelvis manglende IT-redskaber eller personaleressourcer). I henhold til praksis har bødeniveauet som udgangspunkt været beregnet som det dobbelte af virksomhedens besparelse.
  • (B) Manglende interne retningslinjer (såsom skriftlige politikker eller procedurer). I henhold til retspraksis er sådanne overtrædelser indtil nu blevet straffet med en grundbøde, der fremover skal fastsættes til 50.000 kr.
  • (C) Overtrædelser vedrørende transaktioner (eksempelvis manglende udførelse af kundekendskabsprocedurer). Sådanne overtrædelser straffes som udgangspunkt med en bøde svarende til 25 % af transaktionsbeløbet. Dette princip foreslås ikke ændret i lovforslaget.
  • (D) Bøder til direktører eller overordnede ansatte. I praksis er bøden til fysiske personer med tilknytning til den pågældende virksomhed, der har overtrådt hvidvasklovgivningens regler, blevet udmålt til 10 % af bøden til virksomheden. Dette princip foreslås heller ikke ændret i lovforslaget.

Lovforslaget sigter alene på at skærpe bødeniveauet for de under (A) og (B) anførte typer af overtrædelser.

Retsstillingen efter lovforslaget

Konkret foreslås det, at virksomhedens størrelse skal indgå i vurderingen af bødeniveauet for de ovenfor nævnte typer af overtrædelser. Bøden skal derfor i praksis beregnes i to tempi: Først tages der stilling til bødens størrelse på baggrund af den konkrete overtrædelse (og altså uden inddragelse af virksomhedens størrelse). Derefter skal der, på baggrund af virksomhedens størrelse (målt på nettoomsætning), lægges et bødetillæg oveni bøden opgjort efter følgende kategorier:

hvidvask
 
I lovforslaget nævnes flere konkrete eksempler på udmålingen. Som eksempel nævnes det, at et stort pengeinstitut med en nettoomsætning på over 10 mia. kr. årligt, der efter den nuværende bødepraksis ville ifalde en bøde på eksempelvis 50.000 kr., fremover ifalder en bøde på 400.000 kr. (50.000 kr. + et tillæg på 700 % svarende til 350.000 kr.).

Som en væsentlig modifikation anføres det i lovforslaget, at hvis bøden med udgangspunkt i transaktionsprincippet, jf. (C) ovenfor, giver et højere bødeniveau end med det foreslåede bødetillæg, skal bøden som udgangspunkt fastsættes efter transaktionsprincippet. Med andre ord betyder dette, at hvis det er muligt at beregne en bøde efter både transaktionsprincippet og de under (A) og (B) tilfældetyper, skal bøden fastsættes ud fra det beregningsprincip, der udløser den højeste bøde.

Der er således tale om en markant skærpelse af det hidtidige bødeniveau.

Det anføres dog også, at bødefastsættelsen fortsat beror på domstolenes konkrete vurdering. Det foreslåede strafniveau vil således kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i en konkret sag foreligger skærpende eller formidlende omstændigheder.

Ifølge lovforslaget bør det endvidere indgå i vurderingen af bødestørrelsen, herunder ved en beregning af virksomhedens soliditet, hvorvidt virksomheden har mulighed for at betale bøden. Med andre ord skal der tages hensyn til, om virksomhedens overlevelse trues af bødens størrelse. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor overtrædelserne er af en sådan karakter, at de må anses for at have udgjort en central del af den pågældende virksomheds aktiviteter.

Ikrafttræden og overgangsregler

Hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende form, vil det få stor betydning for virksomheder omfattet af hvidvaskloven. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. januar 2019.

Ifølge lovforslaget er hensigten med de foreslåede ændringer, at overtrædelser, der har fundet sted før 1. januar 2019, og som også er ophørt før 1. januar 2019, skal bedømmes efter den tidligere (og mere lempelige) lovgivning. Såfremt overtrædelsen har fundet sted før 1. januar 2019, men dog fortsat finder sted efter 1. januar 2019 (en såkaldt "fortsættende forbrydelse"), vil de nye regler finde anvendelse på hele forholdet, således også den del af overtrædelsen, der tidsmæssigt ligger før 1. januar 2019.

Seneste nyt om Bank og Finans

Bank og Finans