Bedre skattevilkår for medarbejderaktier og investering i danske investeringsinstitutter

Reglerne om beskatning af medarbejderaktier i mindre virksomheder er på vej til at blive lempet, ligesom der skal indføres bedre vilkår for opsparing i investeringsinstitutter og for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter. Det fremgår af et udkast til lovforslag, som Skatteministeriet netop har sendt i høring. Lovforslaget udmønter en del af regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstres erhvervs- og iværksætterudspil fra november 2017 om en række initiativer, som skal gøre det mere attraktivt at drive og investere i virksomheder i Danmark.

Medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder

Reglerne om aktiebaseret løn i ligningslovens § 7 P blev i foråret 2018 lempet med virkning for aktielønsaftaler indgået efter 1. januar 2018. Lempelsen indebar, at det nu er muligt for virksomheder under visse betingelser at aflønne deres medarbejdere med op til 20 % af medarbejdernes årsløn (mod generelt 10 %) efter ligningslovens § 7 P, hvorefter aktieløn beskattes som aktieindkomst ved afståelsen af aktierne med 27 % eller 42 % afhængigt af aktieindkomstens størrelse (mod beskatning som løn med op til ca. 55 % ved tildeling af aktielønnen).

Nye, mindre virksomheder - "start ups" - har ofte rekrutteringsudfordringer som følge af ikke at kunne matche lønnen hos større, etablerede virksomheder. Derfor ønskes grænsen for, hvor stor en del af den ansattes løn der kan udgøres af aktieløn til de fordelagtige vilkår, yderligere hævet for nye, mindre virksomheder.

Efter lovforslagsudkastet skal ansatte i nye, mindre virksomheder kunne modtage aktieløn (aktier, køberetter til aktier og tegningsretter) til en værdi, som i samme år kan udgøre helt op til 50 % af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås og alene blive beskattet ved afståelse af aktierne som aktieindkomst.

Foruden de i ligningslovens § 7 P anførte generelle betingelser for beskatning som aktieindkomst skal en række yderligere betingelser ifølge udkastet være opfyldt:

  • Selskabet skal være stiftet højst 5 år før aftalens indgåelse (med undtagelse af skuffeselskaber uden anden aktivitet end forretning af indskudskapitalen).
  • Selskabet må højst have haft 50 ansatte i seneste regnskabsår.
  • Selskabets balance må ikke have oversteget 75 mio. kr. i det seneste regnskabsår.
  • Selskabets omsætning må i det seneste regnskabsår ikke have oversteget et vist beløb mellem 25-75 mio. kr. (det præcise beløb er ikke afklaret i udkastets nuværende form).
  • Hvis selskabet er en del af en koncern, skal kravene til antal ansatte, omsætning og balance være opfyldt for koncernen som helhed.
  • Selskabet må ikke være stiftet ved eller efterfølgende have deltaget i en fusion, aktieombytning, spaltning eller tilførsel af aktiver.
  • Selskabets drift må ikke overvejende bestå af passiv kapitalanbringelse.
  • Selskabet må ikke være "kriseramt" som defineret i EU-Kommissionens meddelelse 2014/C 249/01 (økonomisk nødlidende).

Det er værd at bemærke, at Skatteministeriet anser ordningen for en statsstøtteordning, som kræver godkendelse fra EU-Kommissionen. Først når godkendelsen foreligger, fastsættes tidspunktet for ikrafttrædelse af reglerne af Skatteministeren.

Opsparing i investeringsinstitutter

I dag beskattes investeringer i udenlandske investeringsinstitutter som hovedregel som kapitalindkomst, selvom det udenlandske investeringsinstitut er aktiebaseret. Derimod beskattes tilsvarende danske aktiebaserede investeringsinstitutter som aktieindkomst. I lovforslagsudkastet foreslås det at ensarte beskatningen af afkast fra aktiebaserede investeringsinstitutter, f.eks. såkaldte ETF'er (Exchange Traded Funds).

Formålet med denne ændring er at skabe bedre investeringsvilkår for danske personinvestorer, således at afkastet beskattes som aktieindkomst, uanset om investeringsinstituttet er dansk eller udenlandsk.

Ensretningen skal øge konkurrencen og tilskynde flere danske investorer til at investere bredt i aktier bl.a. via udenlandske investeringsinstitutter.

Fremover skal der alene sondres mellem, om et investeringsselskab skal anses for aktiebaseret eller obligationsbaseret. Et investeringsselskab vil blive anset for obligationsbaseret, medmindre to betingelser er opfyldt:

  1. Investeringsselskabet skal give Skatteforvaltningen meddelelse om, at selskabet er aktiebaseret.
  2. Mindst 50 % af selskabets aktivmasse i løbet af indkomståret skal gennemsnitligt være placeret i værdipapirer m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven (bortset fra investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsselskaber og investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning), Den resterende aktivmasse må udelukkende være placeret i værdipapirer m.v. og eventuelt i selskabets administrationsbygning (den såkaldte "anbringelsesbetingelse").

Det nye lovforslag gør op med den hidtidige forskelsbehandling mellem danske og udenlandske investeringsinstitutter til gavn for konkurrencen og danske investorer.

I den politiske aftale var der lagt op til, at det - som ved investering i danske investeringsinstitutter - skulle være muligt med en beskatning efter realisationsprincippet (gevinst/tab opgøres først på tidspunktet for afståelsen) frem for efter lagerprincippet (gevinst/tab opgøres hvert indkomstår, selvom der ikke sker afståelse). I det foreliggende udkast er der dog ikke lagt op til en ændring af denne forskelsbehandling. 

Tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter

Den sidste del af lovforslagsudkastet lægger op til, at udenlandske investorer, der investerer i danske investeringsinstitutter mv., skal fritages for udbytteskat.

Det har i en årrække været kritiseret i investeringsbranchen, at de danske skatteregler indebærer en barriere, der gør udenlandske investorers investering i danske investeringsinstitutter mindre attraktiv. Barrieren består overordnet i, at udenlandske investorer ved investering i danske investeringsinstitutter skal betale (en højere) udbytteskat af udbytter fra danske investeringsinstitutter, end hvis de investerede direkte i investeringsinstituttets underliggende værdipapirer. Det gælder eksempelvis, hvis de underliggende værdipapirer er udenlandske aktier.

Det foreslås derfor, at udenlandske investorer, der investerer i danske investeringsselskaber eller danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, fritages for at betale udbytteskat i Danmark.

Fritagelsen er dog betinget af, at det danske investeringsinstitut mv. betaler en skat på 15 % af udbytte, som investeringsinstituttet måtte modtage ved dets investering i danske aktier. Betingelsen foreslås imidlertid ikke at skulle gælde i forhold til investeringsinstituttets egne aktier, udbytte af aktier i investeringsinstituttet samt udbytte af aktier og investeringsbeviser i visse investeringsinstitutter.

Det bemærkes, at regeringen har annonceret at ville ændre reglerne om indeholdelse af udbytteskat, men disse ændringer er ikke medtaget i dette lovforslagsudkast, og der skal derfor fortsat indeholdes 27 % af udbytteudlodningerne, hvorefter den udenlandske investor kan tilbagesøge den for meget indeholdte skat.

Tilsvarende er den nødvendige ændring af de danske skatteregler i kølvandet på EU-Domstolens dom i sag C-480/16, Fidelity Funds, om kildebeskatning af aktieudbytter betalt af danske selskaber til ikke-hjemmehørende kollektive investeringsinstitutter, ikke en del af det nye udkast til lovforslag, men vil indgå i et senere lovforslag.

Høringsfrist 8. oktober

Udkastet til lovforslag blev sendt i høring den 10. september 2018, og fristen for afgivelse af høringssvar er den 8. oktober 2018.

Læs lovudkastet

Plesner følger naturligvis det kommende lovgivningsarbejde tæt og står til rådighed med bistand om de kommende nye regler.

Seneste nyt om Skatter og Afgifter

Skatter og Afgifter