Sø- og Handelsretten ophæver konkurrencemyndighedernes afgørelse om konsortiesamarbejde

Sø- og Handelsretten har ophævet Konkurrencerådets afgørelse fra 2015 om, at et konsortiesamarbejde i forbindelse med Vejdirektoratets udbud af kørebaneafmærkning var i strid med konkurrenceloven. Dommen går således imod både Konkurrencerådets og Konkurrenceankenævnets tidligere afgørelser. Sagen handler om rækkevidden af muligheden for fælles bud fra konkurrenter inden for konkurrencelovens rammer, og afgørelsen giver vigtigt input til virksomheder, der overvejer et konsortiesamarbejde med aktuelle eller potentielle konkurrenter.

Sagen vedrører et udbud af kørebaneafmærkning i tre danske områder (Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden), som Vejdirektoratet iværksatte i 2014. Udbuddet var tilrettelagt således, at det var muligt enten at byde udelukkende på et enkelt områder eller at byde på flere eller samtlige af de tre områder mod at tilbyde en samlet rabat.

GVCO A/S (tidligere LKF Vejmarkering A/S) ("GVCO") og Eurostar Danmark A/S ("Eurostar"), der var henholdsvis den største og næststørste aktør på markedet for vejmarkering, fik gennem et tilbud afgivet af deres fælles konsortium, Dansk Vejmarkerings Konsortium, tildelt kontrakten for samtlige udbudte områder i Vejdirektoratets udbud.

Konkurrencerådet traf i juni 2015 afgørelse om, at GVCO og Eurostars konsortiesamarbejde var i strid med konkurrencereglernes forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler. Konkurrencerådet fandt, at GVCO og Eurostar hver især havde været i stand til at afgive tilbud på de enkelte områder, og konsortiesamarbejdet medførte derfor, at der var en konkurrent mindre til at afgive tilbud på kørebanemarkeringskontrakterne. Konkurrenceankenævnet stadfæstede Konkurrencerådets afgørelse i april 2016.

Sø- og Handelsrettens dom ophæver imidlertid Konkurrencerådets afgørelse og anfører, at en virksomhed, der ikke har kapacitet til selv at byde på den samlede opgave, men nok på enkelte områder, ikke er afskåret fra at indgå i et konsortium med henblik på at afgive et samlet bud på alle områder.

Det afgørende for denne sags vurdering efter konkurrencelovens regler er derfor i stedet, om de to virksomheder hver især havde været ude af stand til selvstændigt at afgive bud på den samlede opgave.

Sagens parter havde i relation hertil udarbejdet kapacitetsberegninger, der viste, at det ikke ville have været muligt at indgive individuelle bud på den samlede opgave. Ifølge Sø- og Handelsretten skal konkurrencemyndighederne kunne godtgøre, at sådanne beregninger ikke er retvisende, hvilket ikke var sket i denne sag. Sø- og Handelsretten konkluderede på den baggrund, at Konkurrencerådets afgørelse ikke påviste, at GVCO og Eurostars konsortiesamarbejde var i strid med konkurrencereglernes forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler.

Sø- og Handelsretten foretager to interessante betragtninger vedrørende konkurrencemyndighedernes vurdering af kapacitetsberegningerne:

  • Antagelser om, at opgaverne kunne have været løftet individuelt af hver part med ansættelse af yderligere mandskab og tilkøb af yderligere maskiner, fremstår som hypotetiske og uden dokumentation for, at dette kunne lade sig gøre eller ville have været forretningsmæssigt forsvarligt.
  • Det må være tilladeligt, at virksomhederne i deres beregninger hensætter kapacitet til eksisterende kunder, som erfaringsmæssigt henvender sig, og som det forretningsmæssigt ville være uansvarligt ikke at kunne betjene. Konkurrencemyndighederne havde netop bestridt, at der kunne hensættes kapacitet til eksisterende kunder uden fremlæggelse af skriftlig dokumentation for sådanne arbejdsopgaver.

Dommen indeholder således meget vigtigt input til den analyse, som virksomheder, der overvejer konsortiesamarbejde med aktuelle eller potentieller konkurrenter, skal foretage, for at vurdere, hvorvidt et sådan samarbejde er foreneligt med konkurrencereglernes forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler.

Læs Sø- og Handelsrettens dom

Seneste nyt om EU- og Konkurrenceret / Offentlige Indkøb

EU- og Konkurrenceret