Forslag til ændring af aktieoptionsloven
18. juli 2018
Beskæftigelsesministeren har sendt udkast til lovforslag om ændring af aktieoptionsloven i høring. Lovforslaget er udmøntningen af den politiske aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer, der blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre den 12. november 2017.
Som en del af den politiske aftale skulle der ”etableres aftalefrihed til at indgå såkaldte ”vesting-aftaler” i medarbejderaktieprogrammer, herunder at det bliver muligt at aftale, at medarbejderaktier, som på fratrædelsestidspunktet endnu ikke er optjent, bortfalder, når en medarbejder opsiges” samt at der ”etableres aftalefrihed til at indgå aftale om tilbagekøb af aktier til markedspris ved fratrædelse”
I henhold til forslaget skal denne øgede fleksibilitet gennemføres ved at slette §§ 4 og 5 i den nuværende aktieoptionslov samt indføre en ny § 4, der regulerer tilbagekøb af aktier erhvervet gennem aktieordninger omfattet af aktieoptionsloven.
§§ 4 og 5 må anses for at udstikke hovedprincipperne i optionsloven, idet disse bestemmelser fastslår, at en "good leaver" har ret til at beholde tildelte, men ikke udnyttede optioner m.v. i forbindelse med sin fratræden (§ 4), og at det kan aftales, at en "bad leaver" mister alle tildelte, men ikke udnyttede rettigheder (§ 5).
Fjernelsen af de nuværende §§ 4 og 5 betyder - som det også direkte anføres i forslaget - at der indføres aftalefrihed med hensyn til, hvordan uudnyttede instrumenter omfattet af aktieoptionsloven skal håndteres i forbindelse med en fratræden. Dog vil aftalelovens § 36 fortsat finde anvendelse, således at vilkår, som konkret anses for urimelige, vil kunne tilsidesættes eller ændres af domstolene.
I forhold til tilbagekøb af aktier indeholder forslaget en ny § 4, hvorefter det kan aftales, at arbejdsgiveren ved lønmodtagers fratræden kan tilbagekøbe aktier - der er erhvervet i henhold til en ordning eller aftale omfattet af aktieoptionsloven - til markedspris. På den ene side vil en sådan ændring betyde, at den usikkerhed, der har været i forhold til muligheden for at gennemtvinge tilbagekøb af aktier fra en good leaver, nu afklares, men det forhold, at tilbagekøb i alle tilfælde skal ske til markedspris, forekommer uhensigtsmæssigt.
Yderligere fremgår det af bemærkningerne til forslaget, at "Er der derimod tale om aktier eller anparter, der i henhold til ordningen slet ikke er omsættelige på det åbne marked, vil en klausul om tilbagekøb til markedspris ikke kunne effektueres". Det er usikkert, hvordan denne bemærkning skal forstås, herunder om et tilbagekøb kun er muligt for noterede virksomheder.
Uanset at forslaget samlet set må anses at give en større fleksibilitet for virksomhederne ved etablering af optionsordninger m.v., forekommer forslaget ret vidtgående - også mere vidtgående end den politiske aftale umiddelbart lægger op til. Særligt det forhold, at det uden begrænsninger er muligt for en "good leaver" at miste retten til alle tildelte, men ikke udnyttede optioner m.v., vil udgøre en væsentlig ændring i forhold til retstilstanden i dag.
Yderligere forekommer det ret vidtgående, at tilbagekøb af aktier - der er erhvervet ved udnyttelse af aktieoptioner m.v. - skal ske til minimum markedsværdi f.eks. i en situation, hvor der foreligger væsentlig misligholdelse fra medarbejderens side. Ligeledes forekommer det uhensigtsmæssigt alene at regulere tilbagekøbssituationen for aktier erhvervet ved udnyttelse af aktieoptioner m.v., da en lang række medarbejderaktieprogrammer ikke er omfattet af aktieoptionsloven, f.eks. fordi aktierne erhvervs direkte evt. til favørkurs.
Lovforslaget forventes fremsat ultimo oktober 2018 med henblik på ikrafttrædelse primo januar 2019.
Plesner følger selvfølgelig det videre lovarbejde, herunder særligt om der måtte fremkomme ændringer i lovforslaget, når dette fremsættes i folketinget.
I henhold til forslaget skal denne øgede fleksibilitet gennemføres ved at slette §§ 4 og 5 i den nuværende aktieoptionslov samt indføre en ny § 4, der regulerer tilbagekøb af aktier erhvervet gennem aktieordninger omfattet af aktieoptionsloven.
§§ 4 og 5 må anses for at udstikke hovedprincipperne i optionsloven, idet disse bestemmelser fastslår, at en "good leaver" har ret til at beholde tildelte, men ikke udnyttede optioner m.v. i forbindelse med sin fratræden (§ 4), og at det kan aftales, at en "bad leaver" mister alle tildelte, men ikke udnyttede rettigheder (§ 5).
Fjernelsen af de nuværende §§ 4 og 5 betyder - som det også direkte anføres i forslaget - at der indføres aftalefrihed med hensyn til, hvordan uudnyttede instrumenter omfattet af aktieoptionsloven skal håndteres i forbindelse med en fratræden. Dog vil aftalelovens § 36 fortsat finde anvendelse, således at vilkår, som konkret anses for urimelige, vil kunne tilsidesættes eller ændres af domstolene.
I forhold til tilbagekøb af aktier indeholder forslaget en ny § 4, hvorefter det kan aftales, at arbejdsgiveren ved lønmodtagers fratræden kan tilbagekøbe aktier - der er erhvervet i henhold til en ordning eller aftale omfattet af aktieoptionsloven - til markedspris. På den ene side vil en sådan ændring betyde, at den usikkerhed, der har været i forhold til muligheden for at gennemtvinge tilbagekøb af aktier fra en good leaver, nu afklares, men det forhold, at tilbagekøb i alle tilfælde skal ske til markedspris, forekommer uhensigtsmæssigt.
Yderligere fremgår det af bemærkningerne til forslaget, at "Er der derimod tale om aktier eller anparter, der i henhold til ordningen slet ikke er omsættelige på det åbne marked, vil en klausul om tilbagekøb til markedspris ikke kunne effektueres". Det er usikkert, hvordan denne bemærkning skal forstås, herunder om et tilbagekøb kun er muligt for noterede virksomheder.
Uanset at forslaget samlet set må anses at give en større fleksibilitet for virksomhederne ved etablering af optionsordninger m.v., forekommer forslaget ret vidtgående - også mere vidtgående end den politiske aftale umiddelbart lægger op til. Særligt det forhold, at det uden begrænsninger er muligt for en "good leaver" at miste retten til alle tildelte, men ikke udnyttede optioner m.v., vil udgøre en væsentlig ændring i forhold til retstilstanden i dag.
Yderligere forekommer det ret vidtgående, at tilbagekøb af aktier - der er erhvervet ved udnyttelse af aktieoptioner m.v. - skal ske til minimum markedsværdi f.eks. i en situation, hvor der foreligger væsentlig misligholdelse fra medarbejderens side. Ligeledes forekommer det uhensigtsmæssigt alene at regulere tilbagekøbssituationen for aktier erhvervet ved udnyttelse af aktieoptioner m.v., da en lang række medarbejderaktieprogrammer ikke er omfattet af aktieoptionsloven, f.eks. fordi aktierne erhvervs direkte evt. til favørkurs.
Lovforslaget forventes fremsat ultimo oktober 2018 med henblik på ikrafttrædelse primo januar 2019.
Plesner følger selvfølgelig det videre lovarbejde, herunder særligt om der måtte fremkomme ændringer i lovforslaget, når dette fremsættes i folketinget.
