Annullation på grund af manglende oplysninger i udbudsbekendtgørelse

Det er i strid med udbudsloven, at ordregiver ikke i selve udbudsbekendtgørelsen angiver, hvilke objektive og ikke-diskriminerende kriterier ordregiver vil tillægge vægt i forbindelse med udvælgelsen, selvom disse kriterier er angivet i udbudsbetingelserne. Dette har Klagenævnet for Udbud netop fastslået i en kendelse af 24. juli 2018 og har som følge heraf annulleret ordregivers beslutning om prækvalifikation. Kendelsen understreger dermed vigtigheden af, at ordregiver angiver oplysningerne i selve udbudsbekendtgørelsen.

Sagens baggrund

Kendelsen vedrører et begrænset udbud af en rammeaftale om håndværkerydelser iværksat af Hillerød Kommune i medfør af udbudsloven.

Hillerød Kommune havde fastsat en række egnethedsbetingelser og et maksimumantal for deltagere i udbuddet på otte. I tilfælde af flere kvalificerede ansøgere ville kommunen udvælge de otte til at afgive tilbud på baggrund af ansøgernes referencer og deres relevans i forhold til den udbudte rammeaftaler. Dette fremgik kun af udbudsbetingelserne og ikke tillige af den i EU-Tidende offentliggjorte udbudsbekendtgørelse.

En ansøger, som ikke var blandt de otte, som blev prækvalificeret valgte at indbringe sagen for Klagenævnet for Udbud. Den forbigåede ansøger henviste til, at Hillerød Kommune havde handlet i strid med udbudslovens § 145, stk. 3, hvoraf det fremgår, at ordregiver i udbudsbekendtgørelsen skal angive de objektive og ikke-diskriminerende kriterier, ordregiver vil tillægge vægt i forbindelse med udvælgelsen, sammen med det maksimale antal ansøgere, som ordregivere vil udvælge.

Klagenævnets kendelse

Klagenævnet for Udbud fastslår i sin kendelse, at det forhold, at Hillerød Kommune ikke i den i EU-Tidende offentliggjorte udbudsbekendtgørelse har angivet de objektive og ikke-diskriminerende kriterier, som kommunen vil anvende ved udvælgelsen, er i strid med udbudslovens § 145, stk. 3, samt principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i § 2.

Klagenævnet for Udbud henviser til, at det udtrykkeligt fremgår af udbudslovens § 145, stk. 3, at de objektive og ikke-diskriminerende kriterier, som ordregiver vil tillægge vægt i forbindelse med udvælgelsen, skal angives i udbudsbekendtgørelsen. Det forhold, at hele udbudsmaterialet i medfør af udbudslovens § 59, stk. 6, jf. § 132, stk. 1, skal stilles frit til rådighed fra datoen for offentliggørelsen af udbudsbekendtgørelsen i EU-Tidende, kan ikke føre til en anden fortolkning af udbudslovens § 145, stk. 3, end ordlyden af bestemmelsen tilsiger.

Klagenævnet for Udbud henviser endvidere til, at det er udbudsbekendtgørelsen, som danner den grundlæggende ramme for udbuddet, og at ansøgere og tilbudsgivere derfor er berettiget til at holde sig til angivelserne i denne, når de beslutter sig for, om de vil deltage eller ansøge om deltagelse i et udbud. 

Klagenævnet for Udbud konkluderer, at det forhold, at Hillerød Kommune ikke har angivet de objektive og ikke-diskriminerende kriterier i selve udbudsbekendtgørelsen, således indebærer, at kriterierne - selvom disse var angivet i udbudsbetingelserne, som blev offentliggjort samtidig - ikke kunne danne grundlag for en lovlig udvælgelse af ansøgere og annullerer som følge heraf Hillerød Kommunes beslutning om prækvalifikation.

Praktiske konsekvenser af kendelsen

Kendelsen understreger vigtigheden af, at ordregiver er opmærksom på og sikrer sig, at de oplysninger, som ifølge udbudsloven skal angives i udbudsbekendtgørelsen, faktisk angives i selve bekendtgørelsen, uanset at de også angives i udbudsmaterialet, som offentliggøres samtidig. 

Konkret vedrører kendelsen de objektive og ikke-diskriminerende kriterier, som ordregiver vil tillægge vægt i forbindelse med udvælgelsen, når ordregiver modtager flere ansøgere end det fastsatte maksimum, men udbudsloven fastsætter en række andre oplysninger relateret til prækvalificeringen af ansøgere, som også skal angives i udbudsbekendtgørelsen. Efter udbudslovens § 140, stk. 2, skal ordregiver eksempelvis i udbudsbekendtgørelsen også angive de minimumskrav, som ordregiver anvender ved vurderingen af ansøgeres eller tilbudsgiveres egnethed i forhold til økonomisk/finansiel og teknisk/faglig kapacitet. 

En annullation af ordregivers beslutning om prækvalifikation kan have væsentlige konsekvenser, da det indebærer, at ordregiver skal starte forfra med udbuddet. Dette kan være til stor gene for ordregivere at skulle starte forfra, særligt i de mange situationer, hvor ordregiver er underlagt en relativ stram tidsplan for udbuddet.

Læs Klagenævnet for Udbuds kendelse

 


Seneste nyt om EU- og Konkurrenceret / Offentlige Indkøb

EU- og Konkurrenceret